Løftet om et evigt liv

For hver en undersøgelse, som fordømmer et bestemt fødemiddel, en drik eller en livsstil, er der også en eller flere, som siger det stik modsatte.

I JP 31/12 HAVDE direktøren for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, et større indlæg om økologiens mange velsignelser, og sådan skal en brancheforenings direktør jo udtale sig; han får jo penge for det. Ligesom alle de andre helseprofeter, som generelt også har en økonomisk interesse i at plædere for synspunkter til "gavn for folkesundheden".

Spektret er vidt og går fra at spise økologisk og fedtfattigt, drikke yderst mådeholdent, holde op med at ryge, desuden tabe sig og dyrke mere motion, hvor det seneste, ufrivilligt komiske modepåhit er stavgang, som tilsyneladende har et mere socialt sigte end et egentligt motionsformål. Men et godt socialt liv har jo også betydning for livskvaliteten og sundheden.

Det skjulte løfte bag alle disse opfordringer til at leve sundere er løftet om et evigt liv.

Bevares, kan det ikke loves uden forbehold, så i hvert fald et længere liv uden sygdom og gebrækkeligheder, så når man endelig drager sit sidste suk, er det med en krop som en tyveårig med røde kinder, alle tænder i munden, klare øjne og uden forudgående lidelse og smerte.

Det kan imidlertid undre, at ingen af de større eller mindre autoriteter, som udtaler sig om sund levevis, aldrig nævner, at der foreligger flere, endog meget omfattende undersøgelser, som viser, at der - desværre, desværre - ingen dokumenteret sammenhæng er mellem at leve "sundt" eller "usundt" og varigheden af livet.

Selv blandt lægfolk er det alment bekendt, at for hver en undersøgelse, som fordømmer et bestemt fødemiddel, drik eller en livsstil, er der også en eller flere, som siger det stik modsatte.

Ingen sammenhæng

WHO's store undersøgelser i 1980'erne - The Monica Project - som omfattede 15 millioner mennesker kunne f.eks. ikke påvise nogen entydig sammenhæng mellem hjertedød og kolesteroltal, rygning, overvægt o.lign. På flere punkter tværtimod.

Med en sådan viden, som også læger har eller bør have, virker det lidt tåbeligt at bombardere hele befolkningen uafbrudt med formaninger om at leve efter nogle snærende regler, som højst giver folk dårlig samvittighed over at leve, som de gør, og konstant dårlig samvittighed forlænger i hvert fald ikke livet.

Hvor ville det dog være velgørende, hvis nogle forstandige og besindige - gerne og helst - læger ville stå frem og uden omsvøb give udtryk for, at vor egen indflydelse på livets længde er umådelig beskeden, hvis overhovedet eksisterende, så længe vi ikke taler om ekstremt misbrug af rus- og nydelsesmidler.

Generel velstand og gode gener spiller en langt, langt større rolle for sundheden end at holde op med at ryge tobak, kun drikke et bestemt antal genstande om ugen eller dagen, eller motionere, så vi skal gå med svedbånd døgnet rundt.

Om vi når at blive 70, 80 eller 90 er jo ikke særlig vigtigt i livets store tombola. Lad dog folk glæde sig med tobak, drikke vin og spiritus i de mængder, de selv finder passende, og bruge piskefløde i saucen, når det findes påkrævet.

Døden kommer garanteret til tiden, så lad da folk være i fred så længe, I kære forkyndere og sundhedsapostle, som vil os det åh, så godt. Eller er det mest jer selv, I tænker på?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen