Leder: 400 gram!
SÅ ER SAGEN afgjort. På baggrund af en undersøgelse af knap 49.000 midaldrende amerikanske kvinder gennem mere end 10 år har en gruppe forskere i Journal of The American Medical Association meddelt, at fedtholdig mad feder mere end kulhydratholdig mad.
Altså kan man roligt spise ris, kartofler, pasta og masser af grøntsager, mens man skal være tilbageholdende med kød og især animalsk fedt.
Det burde ikke komme bag på nogen, for det er, hvad ernæringseksperter har sagt gennem masser af år. Indimellem dukker der imidlertid lidt mere perifere, hjemmegjorte eksperter op, som siger det modsatte, og en vis dr. Atkins har oven i købet lanceret en slankekur, der handler om at spise masser af kød og fedt, og ingen kulhydrater.
Det viser sig, at virkningen af denne kur - som virkningen af de fleste slankekure - er ganske kortvarig.
Den nyligt offentliggjorte undersøgelse, som er et delresultat af et større projekt, viser en signifikant forskel på vægten af de kvinder, der spiste særligt kulhydratholdig kost og dem, der fortsatte med at spise kød og fedt, som de plejede.
Den signifikante forskel, som åbenbart har fået alverdens ernæringsforskere til at juble af begejstring, er 400 gram.
De kvinder, der spiste kød og fedt, som de plejede, vejede 400 gram mere end dem, der havde koncentreret sig om mere kulhydratholdige fødevarer.
De allerfleste mennesker er nok revnende ligeglade med, om de vejer 400 gram mere eller mindre. Det svarer til at drikke et par glas vand eller lade være.
Den statistiske signifikans er uangribelig, forudsat at vejningerne er foregået under kontrollerede og sammenlignelige forhold, men der er forskel på at sammenligne vægten på levende mennesker og eksempelvis vægten af kraftfoder i en produktionsenhed.
Undersøgelsen er da netop også kun et delresultat af et større forskningsprojekt, hvis egentlige formål er at undersøge kostens indvirkning på eksempelvis kræft og hjertekarsygdomme.
Forskellen på de 400 gram er i praksis så ubetydelig, at vi - hvis det drejer sig om vægten alene - nok fortsat mere skal koncentrere os om, hvor meget vi spiser end om, hvad vi spiser.