Grib ind mod meningsterror

EN TAK til den modige skoleelev Jeppe Søgaard, fordi han i avisen 28/12 tør stå frem og fortælle om, hvordan nogle få muslimske klassekammerater kan meningsterrorisere de øvrige elever i hans skoleklasse, og hvordan de åbenbart udtaler dødstrusler mod politikere og herliggør 11. september katastrofen.

Jeppes historie passer meget godt med andre meldinger om tilfælde af muslimske elevers meningsterror i skolerne og deres mobning af anderledes troende elever. Men hvordan kan vi hjælpe alle Jeppe'rne og den danske folkeskole til at komme igennem de trusler mod børnenes sikkerhed og frihed, som nogle muslimske elever gør sig til talsmænd for under dække af de frihedsrettigheder i vort demokratiske land, som de tilsyneladende har et religiøst betinget, diktatorisk forhold til.

Det kan efter min mening kun ske ved, at deres forældre klart og tydeligt tager afstand fra børnenes meningsterror i skolerne, og at de aktivt vejleder dem om den respekt, som de skal omfatte deres nye fædreland og deres nye medborgere med.

Dette suppleret med, at alle, der i skolerne kommer i kontakt med anti-danske og anti-demokratiske meningsytringer og handlinger, påtaler det på stedet og anmelder det til skolen og eventuelt til politiet.

Kun derved kan det danske samfund forblive på sporet som en civiliseret, frisindet og demokratisk nation.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen