En valgmulighed

DA STATSMINISTEREN afviste at inddrage de fleste af Velfærdskommissionens 43 forslag til reformer, der kan fremtidssikre velfærdssamfundet, beviste han, at der ikke i dag i dansk politik eksisterer valgmuligheder på det store område, der hedder økonomi, skatter, velfærd og incitamenter.

Det er derfor uinteressant, om den nuværende koalition eller en anden vinder næste folketingsvalg, for den eventuelt nye regering vil med små variationer føre den samme finans- og velfærdspolitik som den gamle. Det er en politik, der lader stå til og som derfor i kommende årtier af befolkningsudviklingen og de internationale konjunkturer vil blive tvunget til at hæve skatterne, forringe ydelserne og forarme landet.

Velfærdskommissionen opfyldte sin opgave, som var at vise, hvordan det nuværende socialdemokratiske og højskattefinansierede velfærdssystem kan fortsætte. Den stillede altså ikke det grundlæggende spørgsmål, nemlig om dette system egentlig er det bedste til at sikre velfærden.

Trivsel og livskvalitet

Velfærd er ikke nødvendigvis noget, der kommer af andres skattemidler. Velfærd er trivsel og livskvalitet, og det er mere end legitimt at spørge, om disse ting i et moderne og velhavende samfund ikke bedre kan sikres ved at give borgerne mere frihed og ansvar.

Statsministerens reaktion viste, at han ikke ønsker at stille dette spørgsmål. Han vil ikke engang iværksætte de beskedne foranstaltninger, som kommissionen foreslog, og som altså ikke peger i liberal retning, men tværtimod sigter mod at konservere det bestående. Når regeringen ikke vil det, viser den foragt for kommende generationer, som vil måtte gennemføre dårligere reformer under værre betingelser. Men regeringsmedlemmernes egne pensioner er i al fald sikret.

For 30-40 år siden priste internationale iagttagere de nordiske velfærdssamfund. De leverede skoler, universiteter, hospitaler, pensioner og andre ydelser, der skabte reel og synlig velfærd uden hensyn til borgernes betalingsevne. Det sorte arbejde var minimalt, overførselsmodtagere et ukendt begreb og andelen af indvandrere nær nul. Og skattetrykket var det halve af det nuværende.

I dag får vi for et skattetryk, der fordobledes mellem 1965-1990, skoler, der ikke underviser; universiteter, der trækkes med dårligt forberedte studenter og forældet inventar; lægesjusk og beskidte hospitaler; forarmede folkebiblioteker; politi, som bruger mere tid på papirarbejde end på at bekæmpe den voksende volds- og hærværkskriminalitet; samt næsten en million overførselsmodtagere. Jo flere penge, skatteyderne har lagt i velfærden, des ringere er den tilsyneladende blevet.

Plads til nye forslag

Velfærdskommissionen havde kun mandat til at fremtidssikre det bestående, stærkt utilfredsstillende system. Der er plads til nye forslag, der giver borgerne og politikerne en reel valgmulighed for eller imod modeller for fremtidens Danmark. Det kan endda være, at sådanne valgmuligheder vil få selv de forskræmte politikere på banen og minde dem om, at politik handler om ansvar og ikke om at flygte fra det.

Grundlaget for velfærd er og har altid været økonomisk vækst, ikke et højt skattetryk. Lande med lavere skattetryk har højere vækst og dermed råd til bedre velfærd og især til, at borgerne selv kan sikre velfærden af egne midler og ikke ved at skulle stole på, at magthaverne omfordeler andres ressourcer, og at der overhovedet er ressourcer at omfordele.

Høje skatter fremmer sort arbejde og gør arbejdsmarkedet stift. Kinesisk tøj bliver billigere, men tjenester bliver så dyre, at de kun udbydes, hvis de skattefinansieres. Desuden falder deres kvalitet, men borgerne har hverken råd eller mulighed for at købe kvalitetstjenester, med mindre de er rige eller heldige. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Giv danskerne et valg. Lad kommissioner udarbejde to forslag, et med uændret skattetryk og ét med en halvering over ti år. Lad halveringsforslaget vise, hvordan danskerne med den halve skat kan få en velfærd af en kvalitet, som et moderne og rigt samfund kan være bekendt.

Godt nytår!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen