Leder: Farvel til våbnene

IRA'S MEDDELELSE om, at den har afblæst den væbnede kamp, er endnu en velundt triumf for premierminister Tony Blairs højt profilerede kamp mod terror.

I forbindelse med den verserende indsats mod den islamiske terrorisme på de britiske øer er det en velkommen nyhed, at den nordirske terrorfront nu - tilsyneladende - kan lukkes ned.

Meddelelsen er dramatisk, men 35 år med død og ødelæggelse fra IRA maner til en vis forsigtighed i reaktionen. Vi har hørt om store gennembrud før. Og hver gang er vi blevet sørgeligt skuffet.

Alligevel synes IRA denne gang at forpligte sig ud over, hvad der tidligere har været tilfældet. Terroren er en blindgyde og fører ingen vegne. Det synes at være erkendelsen - omsider. IRA har svindende opbakning i både Irland og Nordirland, hvor der tværtimod er overvældende flertal for den såkaldte Langfredags-fredsaftale fra 1998. Den giver Nordirland udstrakt selvstyre med et eget parlament. Den foreskriver også, at alle væbnede terrorgrupper i Nordirland skal nedlægge våbnene.

Den er blevet brudt flere gange, og der har været uenighed om, i hvilket omfang IRA-folkene skulle nedlægge våbnene, og hvordan det skulle kontrolleres. Men med den entydige erklæring om, at den væbnede kamp er slut, er det umiddelbart svært at se, hvordan IRA som organisation skal kunne smyge sig uden om en total afvæbning.

Både i London og Dublin er meddelelsen blevet modtaget med begejstring. 35 års meningsløs terror kan være slut. Terror kan altså besejres, men det kræver standhaftighed fra det omgivende samfund. Det er en vigtig lære at tage med i kampen mod den nye terror, den islamiske.

Det er længe siden, at man har kunnet tage IRA's påstande om kamp på basis af politiske krav alvorligt. Dens historie er brolagt med blodige svinestreger. I 1984 leverede IRA et regulært angreb på det britiske demokrati, da den forsøgte at myrde premierminister Margaret Thatcher med en bombe i Brighton. Utallige uskyldige civile er røget med i købet med en hensynsløshed, som igen og igen har chokeret. I alt 1.800 menneskeliv menes IRA's terror at have kostet siden 1969.

I de seneste mange år har organisationen udviklet sig til et ordinært kriminelt kartel, om end rustet til tænderne. Forskellige fraktioner har ligget i indbyrdes kamp om at kontrollere pengeafpresning, narkohandel og væbnede røverier. Der er ikke mange ideelt betingede bevæggrunde tilbage.

Det er også derfor, at kursændringen kommer netop nu. To grove tilfælde af simpel kriminalitet har frataget IRA det sidste skær af mytologisk frihedskamp: Kuppet mod en bank i Belfast sidste år og det hårrejsende mord på en sagesløs værtshusgæst, Robert McCartney, i januar. Hans efterladte søstres efterfølgende kampagne mod IRA kan næppe overvurderes. De blev modtaget i Det Hvide Hus, mens lederen af IRA's politiske arm, Gerry Adams, blev nægtet foretræde.

Megen stiltiende støtte blandt irske amerikanere er gået fløjten i de senere år, forstærket af McCartney-sagen. Det har sin egen stille ironi, at fem søstre i den grad har kunnet vende en stemning mod IRA, som utallige politiske og også væbnede offensiver fra London ikke har magtet

Nu skal parterne i den nordirske konflikt finde en endelig køreplan ud af konflikten.

Det stiller også store krav til den protestantiske side med den iltre præst Ian Paisley i spidsen. Han må dæmpe retorikken og komme IRA i møde.

Men heller ikke Paisley kan stemme sig imod det ønske om fred og fredelig sameksistens, som langt det overvejende flertal af nordirere nærer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.