Der må være en grænse

STORM P. HAR skrevet et teaterstykke, der har titlen "Der må være en grænse". Stykket handler om smugleres livsvilkår. Titlen rummer en vidunderlig pointe. For den grænse, som smuglere kæmper for at overskride med deres ulovlige varer - netop den grænse er deres eksistensgrundlag.

Sådan er det også med det grønlandske medlem af Folketinget Lars-Emil Johansen.

Hver gang han ytrer sig, handler det om den danske modstand mod et øget grønlandsk selvstyre og om den undertrykkelse, som Danmark har udsat de stakkels folk i Grønland for.

Det er derfor på sin plads at gøre opmærksom på, at der ikke er nogen dansk modstand mod en øget grønlandsk selvstændighed, og at der ikke fra dansk side er foregået noget over for befolkningen i Grønland, der kan karakteriseres som undertrykkelse. Det gælder fra den dag, Hans Egede satte sine ben i Grønland og helt op til i dag.

En grænse

Men Lars-Emil Johansen har det som Storm P.'s smuglere: "Der må være en grænse".

Der må have foregået en systematisk undertrykkelse af den grønlandske befolkning, og der må være en dansk modstand mod øget grønlandsk selvstyre.

For ellers forsvinder Lars-Emil Johansens eksistensgrundlag.

Grønland kan få alt det selvstyre, som befolkningen i Grønland måtte ønske sig. Den holdning er tilkendegivet af alle partier i Folketinget og nyder bred opbakning i den danske befolkning.

Problemet for Lars-Emil Johansen er, at befolkningen i Grønland ikke er specielt ivrige efter at få selvstyre - i hvert fald ikke, hvis det kommer til at gå ud over levestandarden.

Så modstanden mod et øget selvstyre skal søges hjemme i Grønland hos de mennesker, som Lars-Emil Johansen foregiver at kæmpe for.

Den aktuelle anledning for Lars-Emil Johansen til at lufte sit had til Danmark er et forslag om, at herboende grønlændere, der er på kontanthjælp, skal kunne pålægges at dygtiggøre sig i dansk, hvis manglende sprogkundskaber er en hindring for at komme i arbejde.

Kvalm særbehandling

Men modsat hvad Lars-Emil Johansen mener (i en besynderlig og overraskende alliance med Birthe Rønn Hornbech), så er det ikke et forslag om at indføre en diskrimination af folk fra Grønland.

Tværtimod må det opfattes som et forslag om at ophæve en diskrimination, da noget tyder på, at visse kommuner helt automatisk afskriver tilflyttere fra Grønland, når de bliver arbejdsløse. Der er tale om en kvalm og positiv særbehandling - i det omfang nogen kan opfatte det som positivt ikke at blive pålagt at dygtiggøre sig for at kunne komme i arbejde.

Det er et fornuftig forslag, der er fremsat af Tom Behnke og Anne-Marie Meldgaard. Det drejer sig jo blot om, at gældende regler - i det daglige praktiske arbejde - ikke tilsidesættes, når det drejer sig om tilflyttere fra Grønland.

Det er langt mere relevant at interessere sig for, hvorfor folk flytter fra Grønland til et Danmark, hvor de kan have meget svært ved at få arbejde - oftest på grund af utilstrækkelige danskkundskaber.

De mennesker, det her drejer sig om, flytter fra Grønland, fordi det danske sociale system giver dem langt bedre levevilkår, end de kan få dem hjemme i Grønland. Det er tilstanden efter godt 25 års hjemmestyre, hvor Lars-Emil Johansen har været en meget aktiv politisk medspiller siden begyndelsen af halvfjerdserne.

Stor forskel

Men det er jo nemmere at skælde ud på Danmark end at spørge sig selv, om man egentlig har gjort det godt nok.

Der er i dag så stor en forskel i levevilkårene for de få udvalgte i kredsen omkring Lars-Emil Johansens Siumut-parti i Nuuk og almindelige mennesker i resten af Grønland, at man skal langt ned i Afrika for at finde noget, der ligner.

Men sådan er det: Lars-Emil Johansen behøver ikke alene en "dansk modstand" mod et øget selvstyre, han har også brug for en nødlidende og fattig befolkning, som det er gået hårdt ud over gennem mere end 25 år med hjemmestyre.

Der må være en grænse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.