Leder: Kirken som vindue

MISFORHOLDET mellem den danske folkekirkes formidable medlemsprocent og fremmødet ved søndagens højmesser optager jævnligt både medier og dele af præstestanden.

Hvorfor benytter det absolutte flertal af danskere, som er medlemmer af folkekirken, sig ikke af dens tilbud, med mindre det da drejer sig om de "uomgængelige": dåb, konfirmation, vielse og begravelse?

Præsterne stiller spørgsmålet med bekymring, journalisterne ofte med let skadefryd. Det er da også et godt spørgsmål, om end det slet ikke er så nyt, som man går og tror.

Vi har vænnet os til at regne kirkelig passivitet for et meget moderne fænomen, men fem strålende år for aktiv opbakning under Besættelsen rager op og skygger for den kendsgerning, at kirkegangen også var ganske sløj før krigen. Og bekymringen nagede skam også dengang.

Det er et godt spørgsmål, men også et, som skyder sig selv i foden. Begynder man først at kredse om det, kommer ens bekymring til at danne grobund for en underskov af klamme kirkelige initiativer, som bestemt ingen husarer lokker ind. Kirken bør beskæftige sig mere med sig selv, udtalte en teologisk forsker fredag i KulturWeekend. For overhovedet at kunne komme til at beskæftige sig med samfund, medier og kommunikationsformer er kirken nødt til først at beskæftige sig med sig selv, lød en formulering, der ganske godt anskueliggør, hvordan den fremgangsmåde fra starten vikler sig ind i udenværker.

I samme øjeblik kirken beskæftiger sig med sig selv, går den ikke bare fejl af sin egentlige opgave, den gør også sig selv hjertelig uinteressant, hvis man endelig skal tænke i popularitet. Kirken kan næppe tage mere fremmedgørende og uinteressant tema op end "sig selv". Kirken skal være et vindue, hvorigennem man skal se det vigtige. Den har ganske vist gennem hele sin lange historie haft en såre menneskelig trang til at dvæle ved sig selv i stedet. Men det svarer til at gøre vinduesruden til sagen.

Ånden blæser, hvorhen den vil, hedder det i den bog, folkekirken bygger på, og den sandhed er den sikkert nødt til at lytte til. Og så i øvrigt bede til, at ånden en gang imellem blæser dens vej.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.