En enklere fordeling

DET IDEOLOGISKE grundlag for den progressive beskatning, dvs. det forhold, at jo mere man tjener, des mere betaler man i skat procentuelt, er filosofien om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

Denne tankegang har gennem en årrække været alment accepteret formentlig ud fra en rimelighedsbetragtning og har medført nogle meget høje marginale trækprocenter. Der er efterhånden mange personer, der betaler mere end 60 pct. i skat af den del af indkomsten, der ligger øverst.

Der kan være flere årsager til, at politikerne i tidens løb har fastlagt procentniveauerne på denne måde. En af dem er formentlig den, at man ud fra en provenumæssig betragtning henter pengene til finansieringen af samfundets drift, der hvor de er flest. En anden kan være den populære holdning, at de, der tjener mest - har de bredeste skuldre - godt kan yde en skærv mere - bære en større byrde - end dem, der er knap så heldigt stillet.

Skuldrenes bredde

Disse begrundelser for den progressive skala er imidlertid baseret på en antagelse om, at skuldre har den bredde, de nu engang har. Og den antagelse er forkert, når det drejer sig om skat og høje marginalprocenter.

Når en funktionær forhandler løn med sin chef, og når en direktør forhandler løn med sin bestyrelse, så kender parterne på begge sider af bordet naturligvis alle delene af det grundlag, der forhandles på, herunder den del af indkomsten, der går i samfundets kasse i form af skat. Gageniveauet fastsættes altså i lyset af den viden, parterne har om den skattemæssige belastning.

Det vil sige, jo højere skat des højere løn - eller med andre ord: Jo større byrde des bredere skuldre. Hvis dette er rigtigt - og det er det naturligvis - så betyder det, at en reduktion af det høje marginale skattetryk vil medføre en tilsvarende reduktion af lønnen med alle de positive konsekvenser, det vil have i henseende til øget motivation, mindre tilbøjelighed til sort arbejde og mindre lønomkostninger for virksomhederne.

Men kan vi nu være sikre på, at lønningerne reduceres, hvis de høje trækprocenter nedsættes? Nej, men al sund fornuft og almindelig logik tilsiger, at sådan vil det gå. Funktionæren og hendes/hans chef kender de skattemæssige vilkår. Det gør direktøren og hans bestyrelsesformand også, og hverken funktionæren eller direktøren kan finde et eneste seriøst argument for, at lønniveauet ikke skal justeres i lyset af en reduceret skatteprocent.

Sort arbejde

Det ideologiske grundlag for tesen om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, er den opfattelse, at skulderbredden er konstant. Men det er den ikke. Det er altså ikke den højtlønnede funktionær eller direktøren, "man" straffer, ved at lægge forholdsvis store byrder på deres skuldre. Det går derimod ud over de virksomheder, der skal betale den - uforholdsmæssigt - høje løn, og det går ud over det samfund, som over en årrække har opbygget et skattesystem, der virker hæmmende på lysten til at yde en ekstra indsats, og fremmende på tilbøjeligheden til salg såvel som køb af sort arbejde.

Forenklet fremstilling

Stillet over for et spørgsmål om introduktionen af en "flat rate" a la Estland, dvs. samme skatteprocent for alle, svarede skatteministeren for nylig, som man kunne forvente, at det havde han ingen aktuelle planer om. Hans begrundelse var, at en flat rate ville medføre, at en del af befolkningen ville komme til at betale mere i skat, fordi en anden del ville komme til at betale mindre.

Men ministerens forenklede fremstilling af en enkelt side af sagen, og hans manglende aktuelle opmærksomhed på de positive følgevirkninger, der efter alt at dømme vil være meget kraftige, bør ikke forhindre, at den fundamentale, ideologiske fejlslutning, som den progressive skatteskala er baseret på, erkendes, og at byrderne på sigt fordeles på borgernes skuldre på en anden, enklere, mere hensigtsmæssig måde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.