Kronik: Vil du have en flad skat på 43 pct., skatteminister?

En flad skat på 43 pct. kan gennemføres, uden at nogen stilles ringere. En skatteprocent på 43 pct. for alle lønmodtagere vil endvidere have en række meget positive konsekvenser på beskæftigelsen, tilskyndelsen til at tage en lang videregående uddannelse og virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde globale vidensarbejdere, skriver kronikøren.

CEPOS har startet en debat om flad skat. Vores forslag lyder på 43 pct. i marginalskat til alle lønmodtagere. Debatten er nødvendig i et land, der kandiderer til titlen verdens højeste skattetryk. Samtidig har vi et særdeles kompliceret skattesystem med myriader af fradragsmuligheder og progressionstrin. Så ud over at have en høj marginalskat på op til 63 pct., så har vi et skattesystem, som indebærer, at praktisk taget ingen danskere kan beregne deres egen skat.

I det perspektiv burde jorden være gødet for flad skat i Danmark.

Begrebet flad skat er ikke noget entydigt begreb. I den danske debat dækker det ofte over en simpel personskatteprocent med et bundfradrag. Det indebærer bl.a., at progressionen (dvs. mellem- og topskat) bortfalder, så der ud over bundfradraget blot er én enkelt skatteprocent. Herudover kan der ske en sanering af diverse fradrag.

Flad skat blev oprindeligt foreslået i 1985 af de to amerikanske økonomer Hall og Rabushka, som lagde op til en gennemgribende reform af det amerikanske skattesystem. Hall og Rabushkas forslag til flad skat var at kombinere en skat på arbejdsindkomst med en mere simpel skat på virksomheder og beskatte de to typer indkomst med samme sats - dog med et bundfradrag afhængigt af familiestørrelse. Skattesatsen var 19 pct. Endvidere medfører forslaget, at f. eks. renteindtægter og aktieudbytter ikke beskattes, ligesom der heller ikke er noget rentefradrag. Ideen er, at virksomhedsoverskud kun skal beskattes én gang. I dag beskattes overskud to gange: Første gang når der betales selskabsskat af overskuddet. Anden gang når overskuddet udloddes til aktionærer, der betaler aktieskat. Det giver en høj sammensat beskatning af virksomhedsoverskud.

Det er efterhånden velkendt, at Estland var det første europæiske land, der indførte flad skat. Det skete i 1994. I Estland beskattes arbejds- og virksomhedsindkomst således med 26 pct., mens personlig kapitalindkomst (fx renteindtægter) er fritaget for beskatning. I mange andre central- og østeuropæiske lande har man søgt at gennemføre forskellige skattereformer, der er beslægtet med flad skat. Det drejer sig om bl.a. Rusland (13 pct.), Slovakiet (19 pct.), Litauen (33 pct.), Letland (25 pct.). Modellerne varierer fra land til land, men det er kendetegnende, at de alle har bundfradrag og en proportional skattesats.

Flad skat er relevant i Danmark. Det vil kunne nedbringe den høje marginalskat på arbejde, ligesom det vil kunne forenkle skattesystemet, så danskerne selv kan beregne deres skat. En konsekvent gennemførsel af Hall og Rabushkas reform vil endvidere kunne forenkle beskatningen af aktier, renter og virksomhedsoverskud.

Den øverste marginalskat ligger i dag på 63 pct. og betales af 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede. Det indebærer, at tilskyndelsen til at arbejde ekstra er beskeden, fordi den offentlige sektor lægger beslag på næsten to tredjedele af den ekstra arbejdsindsats. Hertil kommer, at den stærke progression i skattesystemet gør det mindre attraktivt at tage en lang videregående uddannelse. Den økonomiske gulerod ved at sidde på universitetsbænken i fem til syv år er relativ beskeden, når der skal betales mellem- og topskat. Herudover bidrager den høje marginalskat til at forlænge studieforløbene - simpelthen fordi gevinsten som færdiguddannet kandidat er beskeden. Den høje marginalskat på arbejde gør det også vanskeligere for danske virksomheder at holde på og tiltrække de kloge hoveder. Når en højtuddannet kan slippe med 40-44 pct. i marginalskat i lande som England, USA og Tyskland - og 26 pct. i Estland - så er det mindre attraktivt for en global vidensarbejder at bosætte sig i Danmark, hvor marginalskatten er på 63 pct.

I forlængelse heraf er det interessant, at regeringen har en opfattelse af, at Danmark i fremtiden skal leve af viden. I det perspektiv virker det paradoksalt, at regeringen brandskatter viden.

CEPOS har taget hul på debatten om flad skat ved at foreslå en fjernelse mellem- og topskat, ligesom indkomstgrænsen på det nuværende beskæftigelsesfradrag fjernes. De færreste kender deres marginalskat i dag - lige meget hvor høj den er. Forslaget vil indebære, at hr. og fru Danmark vil kende deres marginalskat, der kun vil være på 43 pct.

CEPOS' forslag finansieres ved i syv år at inflationsregulere overførselsindkomsterne (frem for lønregulering) samt ved at fastfryse væksten i det offentlige forbrug i samme syv år. Dvs. ingen bliver ringere stillet. Personer på overførselsindkomst vil de kommende år have den købekraft, de har i dag, ligesom der ikke sker nogen afskedigelser i den offentlige sektor. Dvs. samtidig med, at der er en flad skat på 43 pct., vil der i Danmark være næsten dobbelt så mange offentligt ansatte som EU-gennemsnittet. I det perspektiv burde der være basis for et bredt flertal i Folketinget bag CEPOS' forslag.

En lav flad skat er en del af løsningen på regeringens bestræbelser på at øge arbejdsudbuddet. En flad skat på 43 pct. vil bidrage til en beskæftigelseseffekt svarende til 30-40.000 personer. Det udgør ca. halvdelen af det krav regeringen stiller til beskæftigelsesfremgang for, at der i fremtiden skal være råd til folkepension, sygehuse mv. Herudover vil en flad skat på 43 pct. som nævnt bidrage til at få en større andel af en ungdomsårgang til at tage en lang videregående uddannelse samt få forkortet den alt for lange studietid. Endelig vil det blive lettere for danske virksomheder at fastholde og tiltrække de kloge hoveder fra udlandet.

Skattesatsen på 43 pct. kunne komme endnu længere ned ved bl.a. en sanering af forskellige komplicerede fradrag i skattesystemet og ved at gennemføre velfærdsreformer. Man kunne således overveje at sanere fradragene for befordring, renteudgifter, A-kassekontingent og fagforeningskontingent. Det ville kunne finansiere en yderligere satsnedsættelse. Ligeledes kan tankegangen om flad skat inspirere til en reform af aktie- og kapitalindkomstbeskatningen.

Skatteministeren har i sin kronik i Jyllands-Posten 2/6 præsenteret beregninger, der viser, at tre ud af fire familier vil tabe penge på flad skat. Skatteministeriets beregninger øver slet ikke idéen om flad skat retfærdighed. Skatteministeriet har nemlig regnet på en skattemodel, som ingen har foreslået. I Skatteministeriets beregning har man fjernet stort set alle fradrag, herunder bundfradraget, og anvendt provenuet til at finansiere en lav fælles skattesats på 35 pct. Det betyder selvsagt, at en masse mennesker mister penge - især personer med lave indkomster.

Problemet med beregningen er, at ingen har foreslået en model for flad skat uden bundfradrag. Heller ikke CEPOS.

CEPOS' forslag indebærer derimod, at 64 pct. af de fuldtidsbeskæftigede får en mærkbar lettelse i skatten på den sidst tjente krone, primært fordi mellem- og topskat bortfalder. Den resterende del af de danske skatteydere har uændret skat. Det indebærer, at praktisk taget alle lønmodtagere får en marginalskat på 43 pct. Dvs. der forhøjes ingen skatter, ligesom alle fradrag opretholdes som i dag. Med andre ord: ingen danskere kommer til at betale mere i skat som følge af CEPOS' forslag.

Skatteministeren og en række politikere har fokuseret meget på de fordelingsmæssige konsekvenser af flad skat og meldt ud, at det vil gå ud over personer, der ikke tjener så meget, ligesom uligheden vil stige mærkbart. Begge dele rammer ved siden af. Der er ikke nogen personer i Danmark, der skal betale mere i skat som følge af CEPOS' forslag, ligesom personer på overførselsindkomst bevarer den købekraft, de har i dag. Vedrørende ulighed skal det bemærkes, at Danmark i dag er verdens mest lige land. Beregninger fra OECD viser endvidere, at hvis man indfører flad skat i Danmark, så vil vi fortsat være blandt de mest lige lande i verden. Efter indførelse af en flad skat vil vi ligge lige efter Sverige i politikernes kamp om at være det mest lige land. Det burde berolige de danske politikere.

Grunden hertil er, at det danske skattesystem ikke omfordeler ret meget. Mange danskere berøres ganske vist af mellem- og topskat, men de betaler ikke så meget målt i provenukroner (muligvis fordi disse skatter hæmmer danskeres arbejdslyst). Mellem- og topskat indbringer i Danmark kun tre pct. af de samlede skatteindtægter på knap 750 mia. kr.

Den relativt lige indkomstfordeling i Danmark skyldes i højere grad en beskeden lønspredning og relativt høje overførselsindkomster. I lyset heraf burde politikerne ikke have så meget berøringsangst over for tankegangen om flad skat.

Debatten om flad skat vil fortsætte. Og forhåbentlig vil debatten påvirke politikernes syn på skattepolitik. I den forbindelse er vi glade for, at skatteministeren har vist en åbenhed over for drøftelser af flad skat, ligesom vi er tilfredse med opbakningen fra de konservative (JP 28/6).

Som det fremgår ovenfor kan en flad skat på 43 pct. gennemføres, uden at nogen stilles ringere. En skatteprocent på 43 pct. for alle lønmodtagere vil endvidere have en række meget positive konsekvenser på beskæftigelsen, tilskyndelsen til at tage en lang videregående uddannelse og virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde globale vidensarbejdere. Et fortsat arbejde med ideen om flad skat vil indebære en sanering af en række fradrag i det danske skattesystem. Gevinsten herved vil være en lavere skatteprocent end 43, og en yderligere forsimpling af skattesystemet.

Afslutningsvis vil jeg citere gårsdagens kronikør Madsen Pirie, direktør for det engelske Adam Smith Institute, som på CEPOS' konference om flad skat i juni sagde »det parti, der først griber ideen om flad skat vil have en stor fremtid foran sig«.

I det lys skulle flere danske politikere være åben over for idéen om flad skat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.