Kronik: Hvorfor gik det galt med navneloven?

Den nye navnelov er vedtaget og træder i kraft den 1. april 2006. Men vi begynder med det samme at indsamle midler og vil stædigt følge den nye lov til dørs, fra den træder i kraft, og indtil den skal revideres to år senere. Vi registrerer de uhelbredelige skader, der sker i perioden. Og vi helmer ikke, før loven er lavet om, så alle, der ønsker det, kan have deres familienavn i fred, skriver dagens kronikører.

Vi skrev den 26. maj i år uafhængigt af hinanden og samtidigt avisindlæg mod den nye navnelov. Det blev startskuddet til protestaktionen mod loven. Det myldrede uopfordret ind med mails, breve og telefonsamtaler. Ingen forstod, hvorfor det var nødvendigt at afbryde forbindelsen mellem navn og slægt så drastisk, som loven lagde op til. Landets største forening indenfor slægtsforskning kunne fortælle, at den i dagene forinden forgæves havde søgt at få et møde med familieministeren, Lars Barfoed. Han havde ikke tid. Skulle der gøres noget, var det i sidste øjeblik. Loven var allerede i al ubemærkethed kommet gennem 2. behandling i Folketinget den 10. maj.

På Christiansborg blev forslaget opfattet som en konservativ mærkesag. Den konservative justitsminister, Lene Espersen, havde i juni 2004 fremlagt betænkningen fra navnelovsudvalget, hvorefter sagen gik over til det nyoprettede familie- og forbrugerministerium. Den konservative familieminister, Henriette Kjær, fremlagde selve lovforslaget, og hendes efterfølger, den konservative familieminister Lars Barfoed, fortsatte med at stå bag forslaget. Ingen af dem gjorde en indsats for at udbrede kendskabet til loven, og ingen af dem så det politiske sprængstof, der lå i forslaget, og at det i særlig grad måtte forventes at krænke regeringens egne vælgere. Måske faldt sagen mellem tre stole. Pressen tog ikke loven op til behandling, og der var kun få offentlige indsigelser. Indtil i slutningen af maj måned.

Efter avisomtalen stod det klart, at noget måtte gøres for at udbrede kendskabet til loven og for at opfordre til protest. Det strømmede ind med frivillige tilsagn om økonomisk støtte. En initiativgruppe med Anders Stoltenberg som formand oprettede mitfamilienavn.dk, indrykkede annoncer om loven i de trykte medier og deltog i debatter i de elektroniske medier. Alle med politiske kontakter tog forbindelse med eller skrev til de ansvarlige ministre, partiledere, ordførere, folketingsmedlemmer m.fl.

Toppolitikere og andre folketingsmedlemmer i begge regeringspartier var dybt overraskede og stærkt utilfredse med de kritiserede dele af loven. "Det anede vi ikke, hvorfor har ingen fortalt os om det", lød det. I takt med, at de skriftlige protester på kort tid væltede ind i hidtil uset omfang, gik flere og flere politikere til håndvasken. Budskabet fra Venstre var, at de bestemt ikke brændte for, at de beskyttede navne skulle udhules så stærkt, som loven lagde op til. Vi måtte imidlertid forstå, at Venstre ikke kunne gribe ind overfor en konservativ minister. Det måtte partiet selv gøre. Det havde været god skik siden Schlüters tid. Det store regeringsparti skulle ikke tryne det lille.

Til gengæld hjalp mere end 25.700 skriftlige protester på kun 16 dage. Protester, især fra borgerlige, der aldrig før i deres liv havde deltaget i en protestaktion af nogen art. Aktionen førte til to ændringer i loven. Grænsen for, hvornår et navn er helt uden beskyttelse, blev hævet fra 1.000 til 2.000 bærere af navnet. Og der blev indført en revisionsbestemmelse i loven, der skal tages op til fornyet vurdering to år efter, at den er trådt i kraft. Det skal familieminister Lars Barfoed selvfølgelig have anerkendelse for. Og en tak fra de 216.675 danskere, hvis navn slap med skrækken i denne omgang.

Men det var bare ikke nok.

Den konservative ledelse ville ikke gribe yderligere ind; tydeligvis ikke fordi den holdt af forslaget, men fordi man var bange for ansigtstabet - nu havde man jo aftalt med socialdemokraterne og de radikale, at de skulle stemme for forslaget. Disse to partier kunne på deres side godt lide at vise, at regeringen kunne indgå aftale med dem udenom Dansk Folkeparti. De konservative ville ikke tage en tænkepause. De ville have sagen lukket nu, så den ikke simrede politisk hele sommeren. Det hjalp heller ikke, at Lars Barfoed så det som sin fornemmeste opgave at gennemføre loven, og ikke havde politisk fornemmelse for, at der havde været mange flere point at score, hvis ministeren havde ændret de få øvrige bestemmelser i loven, der generede så mange og betød så lidt for så få. Mon ikke den virkelige grund var, at regeringen følte, at man ikke kunne have uro om endnu en konservativ minister lige efter, at TV2-salget var taget fra Brian Mikkelsen og Bilka-sagen fra Connie Hedegaard. Resultatet blev som bekendt, at beskyttelsen af 70.000 danske familienavne blev udhulet for regeringssammenholdets skyld. Partidisciplinen kom atter til anvendelse, selvom Venstre demonstrerede sin lunkne opbakning til loven. Under 3. behandling, der varede 3½ time, gik Venstres ordfører, Søren Pind, ikke på talerstolen én eneste gang. Mange af modstanderne fra en række partier løste problemet ved at blive væk fra afstemningen. 68 var fraværende. Kun Dansk Folkeparti og Britta Schall Holberg som en markant undtagelse stemte imod.

Selvfølgelig er der også medlemmer af Venstre og konservative, der synes, at det er en fin lov, at det er vigtigt at tækkes hensynet til nye ægteskaber eller parforhold og deres ønske om at kunne bære andres fødenavne, og at dette går forud for noget så gammeldags og let lattervækkende som slægtsfølelse i de familier, der i mange generationer har hæget om deres slægtsnavne. Hvad der egentlig er værst, partidisciplin eller helhjertet at gå ind for loven, må den enkelte bedømme.

Der er skudt på alle de 25.000 protesterende danskere. »I reagerede ikke i tide, så det er jeres egen skyld«, har det lydt. Man kunne bestemt ønske, at vi tidligere havde set problemerne i loven. Men ingen havde forestillet sig, at forslag af denne art ville komme fra den nuværende regering. Og der er i øvrigt ikke noget, der hedder "for sent" med indsigelser. Det savner mening at have en 3. behandling, hvis forslag ikke kan ændres mellem 2. og 3. behandling. Det kunne det jo også. Ansvaret ligger hos de politikere fra alle partier, der ikke i tide fandt det nødvendigt at kommunikere navneloven bedre ud til de berørte, herunder til de knap 45 % af befolkningen, der bærer et beskyttet familienavn.

Loven træder i kraft 1. april 2006. Den vil derefter begynde at påkalde vrede følelser igen. På trods af den massive medieomtale i de sidste godt to uger inden lovens vedtagelse, er der nemlig tusinder af familier med beskyttede navne, der tror, at loven kun rammer dem med helt specielle navne, ikke deres eget navn. Når de opdager sandheden, bliver det husket, hvem der solgte deres navn til stanglakrids.

Politikerne har bagatelliseret loven, senest under 3. behandling. Herregud, det er kun 160 navne, der bliver frie nu og 20-30 yderligere navne om året de følgende år, siger de. De har undladt at fremhæve de andre ændringer, der virker stærkt krænkende på slægtsfølelsen. Nemlig at samtlige 70.000 beskyttede navne fra den 1. april næste år straks påvirkes. Det sker gennem adgangen til at tage et mellemnavn til efternavn, også selvom det tilhører andre som beskyttet familienavn. Og det sker gennem den udvidede adgang til efter skilsmisse at tage et giftenavn med sig og give det til ny ægtefælle eller sambo og deres børn eller til børn af tidligere forhold. Alt i alt var det ikke store yderligere ændringer, vi ønskede i en lov, der ellers var til at leve med.

Det gik galt, fordi folketingsmedlemmerne ikke har tid til at sætte sig ind i alle lovforslag, fordi Henriette Kjær uden fornemmelse for styrken af danskernes slægtsfølelse forelagde navnelovforslaget for regeringen uden at få fortalt ordentligt om konsekvenserne af loven, fordi de mange berørte familier først opdagede miseren sent, fordi Lars Barfoed ikke var til at rokke yderligere trods interne forsøg i hans egen gruppe, og fordi man ikke lige nu kunne bære flere uheldige sager med de konservative. Og så var der jo nogen, der var ligeglade med indgrebene i folks navne.

Vi har lukket for afsendelse af protester, og vi lukker hjemmesiden i løbet af sommeren. Men vi standser ikke her. Vi begynder med det samme at indsamle midler og vil stædigt følge den ny lov til dørs, fra den træder i kraft 1. april 2006, og indtil den skal revideres to år senere. Vi registrerer de uhelbredelige skader, der sker i perioden. Og vi helmer ikke, før loven er lavet om, så alle, der ønsker det, kan have deres familienavn i fred.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen