Det komplekse Afrika-problem
P.T. ER DET fattige kontinent Afrika udsat for den rige verdens bevågenhed ledsaget af en form for gavmildhed. Så vidt og måske så godt.
Men sunget for af toneangivende ledere som Bono og Bob Geldorf fra det popindustrielle kompleks kvidres en forenklet sang om gældslettelse som løsningen på fattigdomskomplekset Afrika.
Medierne burde rådspørge folk med indsigt i afrikanske forhold noget mere. De kan udrede misforhold i Afrika, der ikke blot kan forklares med, at der ikke er fri adgang for Afrikas landbrugsvarer m.m. på de rige landes markeder.
Det mest succesfulde eksempel på hjælp fra kontinent til kontinent var Marshallhjælpen fra USA til 16 europæiske lande efter Anden Verdenskrig.
Dengang blev landenes økonomiske behov og problemer endevendt i talrige avisartikler, så man kom ud over de emotionelle spørgsmål om, hvor synd det var for europæerne at være i økonomisk knibe, og hvor gavmild USA var.
USA stillede betingelser for hjælpen. Europas lande skulle samarbejde om at fordele bistanden. Herved tvang USA de europæiske lande til at forstå og løse deres problemer sammen med de øvrige lande, så et tilbagefald til 1930'ernes protektionisme blev undgået.
En anden betingelse var, at partier og lande, der hindrede Europas genopbygning, ikke ville få hjælp fra USA. En advarsel til Sovjetunionen og kommunisterne.
Situationen i nutidens Afrika og fyrrernes Europa er ikke helt sammenlignelige. Alle 16 lande var langt inde i industrialderen, havde årtiers erfaringer med folkestyre, og deres statsapparater fungerede. På disse tre væsentlige punkter er afrikanske lande bagud.
Stil betingelser
Der skal stilles betingelser til afrikanerne. Om at begrænse korruption; at anvende demokratiske spilleregler; at være selvkritisk over for dele af afrikansk kultur, hvor kvinder er underordnet mændene; at man bør satse på fødselsbegrænsning, da befolkningsvæksten truer både den sårbare landbrugsjord, kvindernes deltagelse i samfundslivet og den økonomiske udvikling; at man holder op med at bortforklare aktuelle problemer med den koloniale fortid. Af den overfladiske mediedebat må man tro, at EU's landbrugspolitik er eneste sten på vejen mod Afrikas udvikling. Det vil da være fint at fjerne landbrugsstøtten. Danske landmænd skal nok klare sig i konkurrencen, mens sydfranske og andre EU-regioners bønder kan få problemer.
Man skal også erindre sig, at Afrika og Europa ikke producerer helt de samme fødevarer, da der er forskellige klima- og plantebælter og jordbundstyper på de to kontinenter.
Desuden vil en evt. øget landbrugsproduktion i Afrika blive afsat i andre afrikanske lande.
Så fjern bare landbrugsstøtten i EU og USA.