Amerika går forrest

Vi skal være glade for, at USA står i spidsen for kampen mod terror og tyranni, skriver kulturminister Brian Mikkelsen i anledning af markeringen af 4. juli og præsident Bush' besøg.

DA JEG VAR 16 år, rejste jeg til staten Washington for at gå et år på High School. Jeg mødte her den velkendte amerikanske gæstfrihed og frihed. Siden har jeg følt mig lidt som amerikaner indeni. Jeg kan - billedligt talt - nogle gange godt føle, at jeg er "Born in the USA".

Vigtigt for mig er det, at Europa står i gæld til Amerika. Og det er nødvendigt at huske de historiske kendsgerninger nu, da kritikken hagler ned over USA fra alle sider. Kritikken er næsten blevet en nationalsport i Europa, senest i kølvandet på konflikten i Irak.

Men vi må aldrig glemme, at Amerika altid er gået forrest i kampen for frihed. Det så man under Første Verdenskrig, hvor præsident Wilson blandede sig for at gøre verden "safe for democracy". Man så det under Anden Verdenskrig med præsident Roosevelt. Amerika stod også vagt om friheden over for verdenskommunismen under den lange kolde krig - hvor især præsident Reagans rolle var afgørende.

Endelig oplevede vi i 1990'erne, at præsident Clinton gennemtvang freden på Balkan.

Under præsident George W. Bush er USA igen gået forrest og har vist verden, at fred, sikkerhed og velstand er nært tilknyttet udbredelsen af frihed og demokrati.

Det er også en tankegang, der præcist er blevet beskrevet af den israelske politiker og menneskerettighedsforkæmper Natan Sharansky i bogen "The Case for Democracy".

Han skriver: "Mange mennesker er stadig overbeviste om, at frihed ikke er for alle. At frihedens udbredelse ikke altid er ønskelig. Og at der er meget lidt, som den frie verden kan gøre for at fremme friheden. Men lige som de tog fejl for en generation siden omkring Rusland. Og tog fejl for to generationer siden omkring Japan og Tyskland, så tager skeptikerne fejl i dag."

En dominoeffekt

Jeg deler Sharanskys opfattelse. Det er nemlig ikke tilfældigt, at vi i disse år ser en dominoeffekt, hvor demokratiske revolutioner skyller diktaturer væk. Nye eksempler er Orange-revolutionen i Ukraine og Rosa-revolutionen i Georgien.

Men Mellemøsten er stadig en ø af tyranni. Spredningen af den fanatisme og terror, som i dag truer vores civilisation, har ofte rod i udemokratiske regimer i Mellemøsten. Derfor er præsident Bush' vision om et demokratisk Mellemøsten af vital betydning. Vi så tidligere i år, hvordan valget i Irak blev en succes. Terroristerne havde udsendt dødstrusler til alle irakere, der stemte. Men folket trodsede truslerne.

Kampen mod terror

Selvom alt bestemt ikke er rosenrødt i Irak, er jeg overbevist om, at udviklingen vil modbevise den udbredte fordom, at muslimske lande ikke kan have demokrati.

Senest har vi set en demokratisk revolution i Libanon, der har tvunget det syriske besættelsesregime ud. Den spæde demokratiske udvikling i Mellemøsten havde været utænkelig, uden at først Taleban-styret i Afghanistan og siden Iraks diktator, Saddam Hussein, var blevet fjernet af den amerikansk-ledede koalition.

Vi skal derfor i Europa være glade for, at Amerikas Forenede Stater så konsekvent og modigt står i spidsen for den globale kamp mod terror og tyranni. Vi skal derfor i Danmark være stolte over, at vi hele vejen igennem har bidraget til den amerikansk-ledede koalition.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen