Oh, hvilken formørket verden

DET VAR DOG et yndigt ungt par, Line og Mikkel, som JP berettede om 29/6. Skade at omgivelserne har så lidt sans for deres kvaliteter - men hvad kan man forvente andet af primitive og åndeligt formørkede jyske bønder.

Her kommer L&M fra den store by til det romantiske bindingsværkshus på landet med deres intellektuelle ballast, og hvad møder det oplyste unge par?

Mørke! Uvidenhed! Mangel på Intellekt! Ak og ve, man er landet i "Angoraland" blandt en samling af muldens sønner og døtre uden sans for de højere materier, for cafélivets finesser eller forståelse for behovet for et gelænder omkring gadekæret.

Samtalen med de indfødte når på sin højde op til at handle om farven på stakittet.

Og det bliver værre endnu.

Ens stakkels afkom, der burde have været nurset og intellektuelt stimuleret i en vuggestue af professionelt og teoretisk uddannede pædagoger.

Tænk Dem, det arme barn må lade sig anbringe hos en sikkert åndeligt lavloftet dagplejemor, der formentlig ikke har andre kvalifikationer, end at hun holder af børn og selv har opdraget et par stykker.

Mine damer og herrer, her bør samfundet sætte ind med krisehjælp for fuld skrue.

Må alle gode kræfter forenes for at hjælpe disse stakkels unge mennesker bort fra fortabelsens mørke jyske sump med dens åndelige Neandertalere og hjem til storbyens lysende intellektuelle liv blandt mennesker, som (i hvert fald i egen opfattelse) har fundet frem til civilisationen.

Eller på jævnt dansk: Tænk at møde sine medmennesker med en sådan grad af højrumpethed, som L&M har gjort.

Og at de ligefrem stiller deres foragt for omgivelserne til skue i en avisartikel...

Ja, det siger en del mere om L&M end om deres omgivelser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen