Leder: Sidste udfordring

KOMMUNALREFORMEN er lovgivningsmæssigt kommet på plads uden de store problemer. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre deltog i den sidste ende aktivt og stemte for en stribe af forslagene i lovkomplekset, og dermed kom der i hvert fald bred tilslutning til en del af forslagene, selv om rammerne var lagt af regeringen og Dansk Folkeparti.

Anderledes kunne det imidlertid heller ikke være, og nu består udfordringen i at få lovkomplekset til at fungere i alle enkeltheder.

Der er ingen tvivl om, at skuffelsen over nedlæggelsen af amterne nærmer sig bitterhed blandt fremtrædende amtspolitikere, når Venstres tidligere borgmester for Sønderjyllands Amt, Kresten Philipsen, ikke blot smækker med døren, men ligefrem har forladt sit gamle parti i protest efter næsten 40 år. Han betegner regionsstyret, som fortrinsvis er ansvarligt for sygehus- og sundhedsvæsen, som et demokrati uden økonomi og mener, at regeringen skærper centraliseringen i stedet for at decentralisere.

Man kan selvfølgelig godt sætte sig ind i, at amternes forsvinden må være skuffende for alle dem, der har lagt deres sjæl og tid i de store opgaver. Men alting har sin tid, og samfundet har udviklet sig stærkt, siden Venstre havde det nære samfund som trækplaster for sin politik i 1970'erne.

Amtspolitikerne bør imidlertid betænke sig stærkt på gold kritik af reformen, da den nye struktur med kommunerne som indgangen til det offentlige og et sygehusvæsen administreret af større regioner for længst er accepteret af borgerne.

Ingen borgere vil savne amterne. Det er en æra, som er slut, og kræfterne bør nu samles om udfordringerne med at gøre den nye struktur til en succes.

Siden indførelsen af det fri sygehusvalg må det stå klart for alle, at med de krav, der stilles til kvalitet, må behandlingen også være ens for alle, uden at patienter nødvendigvis skal kostes fra den ene ende af landet til den anden for at få behandling. I den forbindelse ville det være et fremskridt, hvis de lokale lægecentre efterhånden kunne brede sig mere ud med flere faglige ressourcer, så lægesøgende i mindre grad tvinges til at opsøge sygehuse og speciallæger i andre kommuner.

Forhåbentlig kan man glæde sig over, at det er slut med at høre amtspolitikere overskride deres kompetence ved ustandseligt at blande sig i den lægelige side af sagen.

Under reformens tilblivelse har der både været pisk og gulerod til kommunernes repræsentanter. Til tider har indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nok truet kommunerne og strammet mere op, end godt var, men det endte for nylig lykkeligt med en frivillig aftale om det kommende års økonomi.

Således er det fastslået, at kommunerne ikke skal bidrage med en krone til regeringens valgløfter på serviceområdet, og indenrigsministeren udtalte her i avisen, at kommunerne skal sættes fri, efter at regeringen har strammet grebet de seneste år. Det er vigtigt, og det skal ministeren og regeringen holdes fast på.

Eftersom kommunerne gennem mange år har tegnet sig for en betydelig del af det offentlige forbrug, er det ikke ligegyldigt, hvorledes kommunernes økonomi forvaltes, og det har gennem en årrække været ensbetydende med en stram kommunal økonomi for at holde igen på inflationen.

Denne afhængighed ændrer kommunalreformen ikke på, når den træder i kraft pr. 1. januar 2007.

Men skal den nye kommunalstruktur have succes med sit grundprincip om én indgang til det offentlige, skal frivillighedsprincippet i vid udstrækning praktiseres, så skeptikerne ikke får ret alligevel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen