En daglig kamp
KARINA Dahl Gydesen skriver 3/4, at »det kan ikke være rigtigt, at mit arbejdsliv skal være en daglig kamp med uopdragne og usamarbejdsvillige elever, der bare ikke rigtigt gider,« og overvejer, om det er der, hendes fremtid er.
Før hun overhovedet tænker på at skifte job, vil jeg lige sige, at man får intet job, hvor det ikke er en daglig kamp med besværlige ”kunder”.
KDG glemmer at se tingene fra begge sider. Som lærer har man vel diskuteret, hvorfor Jeppe på Bjerget drikker. Der er jo en årsag. Ses sagen fra begge sider, er det nemmere at tackle besværlige elever eller kunder.