Koldkrigsdebat med fejl

Holdningen til NATO var delt under Den Kolde Krig, men et klart og voksende flertal af dem, der tog stilling, sagde ja. Efter Ungarn og under Sovjets tryk mod Berlin voksede overvægten gradvist.

JYLLANDS-POSTENS skildring af atomvåbens indførelse i dansk forsvar var væsentlig, men indledningen og dermed perspektiveringen var vildledende. Både bladet selv og professor Paul Villaume hævdede, at befolkningen stod ligeligt delt i holdningen til NATO. Den påstand er forkert.

Der var altid et stort og i længden stigende forspring for NATO, især bygget på klare flertal i de tre store partier. Der var også altid mange »ved-ikke« og især 1957-59 et alment ønske om nedskæring af forsvaret, og skønt de fleste godkendte NATO-byrden og udvidet militært samarbejde, ønskede de ikke atomraketter.

Voksende flertal

Folk stod delt, men et klart og voksende flertal af dem, der tog stilling, sagde »Ja til NATO«.

Efter Ungarn og under Sovjets tryk mod Berlin voksede overvægten gradvis fra 2:1 til 4:1.

Så det var forkert, når »Indblik« den 5/12 hævdede, at debatten om NATO-baser på dansk jord 1956-1962 foregik »i en tid, da kun halvdelen af befolkningen bakkede op om medlemskabet af NATO« - og når forsiden påstod, at Danmark talte lige så mange modstandere som NATO-tilhængere.

Der var tale om et aftagende dilemma - og en voksende tilslutning til NATO, der har holdt sig siden.

Villaume gentager sin påstand fra disputatsen »Allieret med forbehold.

Danmark, NATO og Den Kolde Krig«, som var blevet kritiseret i min opposition (se Historisk Tidskrift 1995), hvor kritikken gjaldt Villaumes tolkning af debatten om atomvåben i Danmark.

Op til valget 1957 talte statsminister H.C.Hansen og hans parti imod atomvåben, og efter valget accepterede han Danmarks afvisning af atomvåben som første punkt i den nye »trekantregerings« program, skønt han vidste, at det var uholdbart.

Men den skarpsindige realpolitiker var ikke påvirket af marskal Bulganins hule advarsel - og efter valget heller ikke af nogen folkestemning. Derimod nok af ønsker fra den radikale fører Jørgen Jørgensen.

Han havde forlængst bestemt sig for en socialdemokratisk-radikal koalitionsregering. Det forudsatte radikal accept af NATO, som partiet - dog ikke Jørgensen selv - i 1949 havde været imod og siden bekæmpet.

Nu efter Ungarn forekom denne afvisning uholdbar. Accepten kom med forsvarsforliget 1961. Men i 1957 var det vigtigt for begge partier før valget at tale imod a-våben, og for de radikale i det fælles regeringsprogram bagefter at afvise atomvåben på dansk jord - skønt det var uigennemførligt i længden.

Kompliceret spil

Det komplicerede spil rummede et valg mellem hensyn til NATO-beskyttelse og fortsat håb om en atomvåbenfri zone. Lettest var det at benægte, når man var tvunget til at svare. Men den genvalgte statsminister var næppe ene om at dække afgørelsen for eftertiden.

I stedet for hastig forargelse kræves nærlæsning og eftertanke. Og måske tættere svar fra Eigil Jørgensen, der i 1957 både var ambassadesekretær ved NATO i Paris, og den radikale leders ældste søn. Han har givet god besked om det senere forløb, men kender nok også begyndelsen.

Tilslutningen til NATO var og forblev i tilvækst. Den skæve erklæring udgik fra partimanøvrer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.