Kronik: Om at holde af søpindsvin

Hvorfor er interessen for beskyttelse af naturen i havet mindre, end den er for beskyttelse af naturen på landjorden? Intet tyder på, at havets natur har mindre behov for vores beskyttelse end landjordens.

GENNEM de sidste årtier er der skabt en forståelse for, at det er vigtigt at bevare naturen for fremtidens generationer, og at denne bevarelse kræver en indsats, der begrænser menneskelige aktiviteters indflydelse på naturen.

Langt de fleste af os erkender, at selv meget traditionsbundne erhverv, som landbrug, er forbundet med naturmæssige omkostninger. Som samfund accepterer vi disse omkostninger - at f.eks, succesfuld planteavl kræver, at artsrigdommen er nedkæmpet, således at en enkelt (menneskevalgt) art vinder frem - men vi "råder bod" på skaden med bl.a. en lovgivning, der begrænser omfanget af areal, hvor vi tillader visse aktiviteter, samt med etablering af områder, hvor naturen er beskyttet.

Det ubeskyttede hav

På landjorden tager vi både lovgivning, som begrænser menneskenes ret til at lave indgreb mod naturen og eksistensen af skov- og andre områder, hvor naturen får lov til at udvikle sig efter egne præmisser, som både en nødvendighed og en selvfølge.

Anderledes ser det ud med hensyn til vores ansvarsfølelse, når det gælder beskyttelse af naturen i havet. Havet dækker to tredjedele af Jordens overflade, men på verdensplan er der mere end 10 gange så meget areal afsat til naturbeskyttelse på landjorden end i havet. I Danmark har vi ingen designerede havområder, hvor naturen får lov til at udvikle sig efter egne præmisser.

Hvorfor er interessen for beskyttelse af naturen i havet mindre, end den er for beskyttelse af naturen på landjorden?

Havets natur har næppe mindre "værdi" end naturen på landjorden. Alt liv på Jorden har sin oprindelse i havets natur, og havets natur spiller en vigtig rolle i bl.a. Jordens elementkredsløb. Fiskeriudbyttet bevidner selvfølgelig også værdien af havets natur, så der er ingen grund til at tro, at havets natur ikke fortjener beskyttelse i lige så høj en grad som den terrestriske natur.

Der er heller ingen grund til at tro, at havets natur er mindre påvirket af menneskelige aktiviteter end naturen på landjorden. I Nordsøen bliver torsk, rødspætter og tunge betragtet som overfiskede. Af disse arter fjerner fiskeriet hvert år op til 70 pct. af bestanden.

Fiskeritrykket udgør en indlysende belastning på de arter, der fiskes efter, men fiskeriet påvirker også mange andre organismer. Ved nogle fiskerier er der faktisk større fangster af "andre" arter, end af dem, man sigter efter. Desværre indsamler man ikke rutinemæssigt data om bifangst, så det vides ikke med sikkerhed, hvilke konsekvenser det har for naturen i havet.

En "værdig" natur

Der er dog tegn på, at visse arter som før var almindelige, nu er blevet et sjældent syn i vores farvande. Nogle er måske endda blevet udryddet.

Det er ikke kun fiskeri, som truer naturen i havet. Havets organismer er ligesom alle andre udsat for forurening. Dioxinkoncentrationer i nogle, især fede, fisk i vores farvande ligger på grænsen af eller højere end man almindeligvis tillader i fødevarer. PCB- og tungmetalkoncentrationer hos marine organismer i arktiske områder bevidner, at også langt fra forureningskilderne er havets natur påvirket af menneskelige aktiviteter.

Havets natur er således lige så "værdig" til vores beskyttelse som naturen på landjorden, og intet tyder på, at havets natur har mindre behov for vores beskyttelse end landjordens.

Hvorfor viser vi så ikke det samme ansvar overfor havets natur, som vi gør overfor landjordens? Hvorfor er naturbeskyttelse i havet med hjælp af lovgivning og etablering af naturreservater ("lukkede områder") ikke lige så almindelig, som det er på landjorden?

Et fremmed miljø

Svaret tror jeg findes i vores fattige kropsopbygning og sanseapparat. Havet er et fremmed miljø for mennesker. For det meste er vi begrænset til at kigge ud over, eller at kigge ned i havet. På den måde kan man dog ikke se den fantastiske dyre- og planterigdom, som havet er hjem for. At vi er nødt til at holde os til kanten af havet er måske også forklaring på, hvorfor de få naturbeskyttelsesområder, som findes i danske farvande, er fuglebeskyttelsesområder. De fleste fugle, der svæver ved havets overflade er, ligesom os, kun på besøg ved havets kant, men vi kan se dem, og derfor har de vores opmærksomhed.

I kortere perioder kommer nogle mennesker ind i selve havet iført dykkerdragt eller i en ubåd, men her begrænser vores sanseapparat os i umiddelbart at betragte havets natur, idet mange af de mirakler, der udfolder sig som del af havets natur, ikke en gang kan ses med vores øjne! Kan man f.eks. forestille sig et dyr så stort som en torsk på landjorden, hvis afkom er så små, at de ikke kan ses af mennesker? Eller en verden hvor over 95 pct. af planteaktiviteten sker hos planter, som er for små til at ses?

Sådan er det med naturen i havet - den opererer nemlig efter andre "regler" end naturen på landjorden.

Beskyttelse af havets natur ved hjælp af lovgivning, herunder etablering af områder, hvor havets natur kan udvikle sig efter egne præmisser, bør være lige så højt prioriteret hos politikere som beskyttelse af naturen på landjorden, men det sker ikke, før befolkningen kræver det.

Tiden er knap

Kan en befolkning nå til at kræve beskyttelse af en natur, der ikke kan ses, og som er fremmed i forhold til den, de kender?

Jeg er overbevist om, at den kan, men det kræver en massiv uddannelses- og oplysningsindsats. Tiden er knap. Havets natur har behov for beskyttelse nu. Man kan og skal lære at holde af søpindsvin.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.