Leder: Myggene og elefanten

OGSÅ I 2005 vil det meste af verden som dansemyg sværme om det store kinesiske marked. Så markant er Kinas internationale vægt blevet, at det kan ryste verdensmarkedet, hvis den kinesiske kæmpe bare hikker.

Men i myggesværmen mangler der i det mindste tre.

Den ene er Asiens gamle økonomiske stormagt Japan, hvis forhold til Kina er anstrengt. Japan frygter, med rette formentlig, at Kinas hensigt er at overtage førerskabet i Asien. Politisk, økonomisk og militært.

Derfor har Japan i de seneste år allieret sig stadig stærkere med USA, der deler Japans skepsis overfor Kina, og som søger en modvægt mod kinesisk dominans.

Heller ikke Taiwan, som Kina betegner som en udbryderprovins, er med. Taiwanerne lever i konstant pres under den kinesiske trussel om, at en genforening under den kinesiske opskrift "et land - to systemer" er et ufravigeligt kinesisk krav, og at det vil blive gennemført med alle midler, i værste fald militære.

Skal billedet fuldendes, må Hong Kong med. Hong Kong vendte tilbage til Kina i 1997.

Med et klart løfte om, at "et land - to systemer" betyder, at det nok er kommunistpartiet i Kina, der sætter betingelserne, men at Hong Kong ville få lov til at leve sig eget liv. Og at almindelig stemmeret skulle sikre demokratiet.

Den ret er anfægtet af Kina.

Der bliver ikke som lovet almindelig stemmeret hverken i 2007 eller 2008. Men først, når det kinesiske kommunistparti finder "tiden inde."

Der er god grund til at følge Kina tæt. Meget tyder på, at den ny ledelse under præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao er ved at sætte Kina på en mere international og mere demokratisk kurs. Men flere ting har i de seneste måneder skabt tvivl.

Den barske kurs overfor Japan, hvis leder Junichiro Koizumi de kinesiske ledere ikke ønsker at møde, er et af signalerne.

Kursen overfor Taiwan er et andet. En ny kinesisk "antiløsrivelseslov" er klart rettet mod de kredse i Taiwan, der ønsker selvstændighed. Man kan med rette spørge, hvordan en kinesisk lov mod løsrivelse kan være gyldig i forhold til Taiwan, som ikke er en del af Kina, og hvis separatister af præsident George Bush malende blev beskrevet som »myg, der angreb en elefant.«

Man må nøgternt konstatere, at Kina ikke tidligere har følt behov for en sådan lov. Xinjang og Tibet er klare eksempler på, at Kina ikke har taget i betænkning at bruge barske metoder for at standse enhver selvstændighedsdiskussion.

Og så er der Hong Kong, der tilsyneladende er ved at tilpasse sig "et land - to systemer", men som nyligt blev irettesat ganske utvetydigt af Hu Jintao. En advarsel, som dårligt kan tolkes anderledes, end at Kina kræver ubetinget lydighed. Og at demonstrationer for demokrati, som hundredtusinder gennemførte dem i 2004, ikke vil blive tolereret.

Nylige arrestationer og afhøringer af demokratiforkæmpere er et utilsløret budskab om, at der er grænser for Kinas tolerance. Men måske også et tegn på, at Hu Jintao er ved at svinge det kinesiske hjul tilbage til en mere traditionel kommunistisk ideologi.

Kinas genfødsel som stormagt skal hilses velkommen.

Men med det forbehold, at Kina i det kommende år må vise, at det er på vej mod en styreform, der passer ind i verdenssamfundets demokratiske spilleregler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.