Kronik: Let tjente penge

Selskabshandlerne i el-sektoren medfører et udvidet kommunalt forbrug, der siden vil blive betalt af kommunens borgere og virksomheder via el-taksterne, skriver søndagskronikøren.

DER HANDLES i disse år for utroligt store summer - ikke kun når det gælder energi, men også når det drejer sig om energiselskaber. DONG forsøger at købe de resterende aktier i Elsam, og en mulig købspris på 25 - 30 mia. kroner har været nævnt i pressen.

Man kan lægge mange vinkler på en sag som denne, og lad mig til illustration blot nævne nogle af de større problemstillinger:

Stordrift kan utvivlsomt føre til effektiviseringsgevinster, men det kan også føre til monopolagtige tilstande, og sådanne markedsformer er yderst sjældent til fordel for forbrugerne.

Spiller de nationale ejerforhold en afgørende rolle? Er monopoltilstande i orden, hvis bare de er dansk funderede?

Der er enorme summer i spil. Kommer disse penge som manna fra himlen, eller er der en regning, som der er nogen, der skal betale efterfølgende?

De let tjente penge

Jeg vil her hæfte mig ved den side af problemstillingen, der vedrører de tilsyneladende let tjente penge i kommunerne. Det drejer sig om de tilfælde, hvor kommunerne sælger deres aktier i Elsam til en tredjemand.

Indenfor det seneste år har f.eks. Herning kommune, kommunerne i Trekantsområdet og kommunerne på Fyn solgt deres aktier i Elsam til DONG. Kommunerne har modtaget meget store beløb for disse salg. For en enkelt kommune har der været tale om et provenu på op imod en mia. kroner.

Hvad kan kommunerne forventes at gøre ved disse ekstraordinære indtægter?

Kommunerne kan selvfølgelig spare pengene op og reservere denne opsparing til gavn for borgere og virksomheder som modvægt mod de merudgifter, som salget af aktierne senere vil medføre.

De ekstraordinære kommunale indtægter kan også tænkes at bringe politikerne i gavehumør.

De fleste politikere er besjælet med ønsket om at gøre godt, og der er altid - og der vil altid være - udækkede behov. Dette gælder i enhver familie, og det gælder i enhver offentlig institution.

Det kan således let tænkes, at de ekstraordinære penge vil inspirere til visioner, planer og yderligere udgifter i kommunerne.

Hvem betaler regningen?

Før kommunerne begynder at bruge af disse penge, vil det nok være meget fornuftigt at overveje lidt på, hvor pengene kommer fra, og på, hvem der vil komme til at betale "gildet".

Er der tale om en gave fra DONG eller andre købere, er der tale om manna fra himlen, eller er der tale om, at nogen foretager en investering, som man efterfølgende forventer at få et afkast af?

Der er naturligvis tale om det sidste.

Selskabskøberne betaler en pris til sælgerne, hvilket blandt andet er kommunerne. Kommunerne får penge i kassen. Men husholdninger og virksomheder kommer med 100 pct. sikkerhed til at betale disse penge tilbage med renter og renters rente.

Selskabshandlerne medfører således et udvidet kommunalt forbrug, der siden vil blive betalt af kommunens borgere og virksomheder via el-taksterne.

Det kan naturligvis være helt legitimt at finansiere et kommunalt merforbrug på denne måde, men det bør være en moralsk pligt for politikerne, der bruger denne fremgangsmåde, at oplyse borgerne om, at de penge, der nu bruges, ikke er en gave fra himlen, men at der er tale om merudgifter, som borgerne (naturligvis) selv kommer til at betale. Hvis ikke de lokale politikere husker at oplyse om disse sammenhænge, så bør det være pressens pligt at sørge for den nødvendige belysning af, hvad det er, der sker.

De lokale politikere skal naturligvis være særligt forsigtige med at bruge de let tjente penge, hvis de er kommet til at sælge deres aktier til en pris under markedsværdien.

Borgerne betaler

Har dette været tilfældet, vil den fremtidige regning for områdets borgere med sikkerhed blive større end den opnåede kommunale gevinst. Det pågældende lokalområde er altså samlet set blevet dårligere stillet, og dette burde næppe give anledning til et kommunalt merforbrug.

De aktuelle aktiehandler med energiselskaber giver således nogle kommuner muligheden for et merforbrug, som de ellers ikke ville have penge til, blandt andet som følge af det eksisterende skattestop. Man har nu fået muligheder for at finansiere almindelige kommunale udgifter ved hjælp af takster i stedet for via skatter. Ulempen ved skatter og takster er den samme for borgere og virksomheder.

Ministeren viser vejen

Finansministeren er via det statslige ejerskab af DONG og via DONG's store engagement i hele el-sagen en af de helt store aktører i de aktuelle handler. Det kan virkelig undre, at finansministeren direkte og indirekte ved de aktuelle handler har givet en række kommuner muligheder for at omgå skattestoppet.

Er realiteterne om udgiftsforøgelser og efterfølgende finansiering via takster og/eller skatter uden interesse for regeringen, hvis blot sammenhængen ikke er alt for tydelig?

Er det illusionen og ikke realiteterne, der er afgørende for regeringens tolkning af blandt andet skattestoppet?

Er det sådan, at princippet om skattestop kun er helligt, hvis princippet skal bruges i den politiske retorik?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.