FN går til modangreb

DEBATTEN OM den sidste Irak-krigs lovlighed og magteløsheden overfor Darfur-krisen i Sudan har fået flere til at stille spørgsmål ved, om FN løser sine sikkerhedspolitiske opgaver.

Et ekspertpanel nedsat af FNs generalsekretær har i en rapport af 2/12 - som blev kommenteret af Hans Hækkerup i JP 12/12 - prøvet at imødegå denne tvivl.

Rapporten fastslår bl.a., at en stat kun har lov til at angribe en anden stat for at forebygge et senere angreb (forebyggende angreb), hvis det er sket med Sikkerhedsrådets bemyndigelse efter visse fastsatte kriterier.

Og hvad betyder det egentlig, kan man fristes til at spørge? Er det så relevant om et angreb er lovligt efter FN-Pagten eller ej? Eller er forslaget - som Hækkerup fremhæver i sit indlæg - et udtryk for, at ekspertpanellet undgår at tage stilling til, hvad man gør, når de store lande alligevel angriber uden bemyndigelse fra FNs Sikkerhedsråd? Det er det ikke.

Irak

USA retfærdiggjorde sit angreb på Irak i 2003 med en udvidet fortolkning af retten til selvforsvar i FN-Pagten. FN er dermed blevet brugt til at legitimere angreb, som de ikke på forhånd har godkendt.

Det er dette, som FN imødegår med rapporten. For en sådan udvidelse af retten til selvforsvar vil være ødelæggende for FN og underminere det universelt anerkendte princip i FN-Pagten om, at man ikke må angribe en anden stat. Hertil er der to undtagelser, hvor den ene er selvforsvar, mens den anden er, at FNs Sikkerhedsråd kan give bemyndigelse til angreb. Hvis angrebet sker i selvforsvar, er det statens egen vurdering - men det ville være absurd, hvis en stat ikke skulle kunne forsvare sin selvstændighed.

Det forholder sig anderledes, når vi taler om forebyggende angreb. Her er landet nemlig ikke blevet direkte angrebet.

Det ligger i definitionen på "forebyggende angreb", at angrebet sker for at forebygge, at landet senere bliver løbet over ende. Jeg mener ikke, at der er noget galt i at beskytte sig selv, og det er heller ikke det, rapporten lægger op til. Men den pointerer, at der kan være noget galt i, at en stat på grund af sin størrelse og magt kan bruge FN-Pagten som legitimering af nogle angreb, som FN ikke har autoriseret.

FNs Sikkerhedsråd er i dag ikke mere lammet af Den Kolde Krigs brug af vetoretten fra USA eller Sovjetunionen. Rådet har i flere tilfælde vist, at det har både viljen og handlekraften til at gribe ind. De kriterier, som ekspertpanelet har opstillet som udgangspunkt for, hvornår der kan foretages et forebyggende angreb, kunne skabe rammerne for en folkelig debat i medlemslandene, der kunne presse landene til at gribe ind.

Unik mulighed

Jeg mener derfor, at vi skal tage den handske op, som FN's generalsekretær har smidt, og støtte at bedømmelsen af om der kan ske et angreb på andre stater, er hos verdenssamfundet og ikke hos de enkelte stater. Her har Danmark som medlem af Sikkerhedsrådet en unik mulighed for at blive hørt. FN har med den foreliggende rapport vist, at organisationen er stærk nok til at kæmpe for sine værdier - og dermed også stærk nok til at vise andre vejen. Nu er det bare op til os at gøre denne drøm til virkelighed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.