Grib i egen barm

Det er med muslimske friskoler som med andre friskoler: Nogle ligger i toppen fagligt, andre gør ikke, så stop generaliseringen og ret opmærksomheden mod egen indsats, skriver Safia Aoude.

SKOLELEDER Lise Egholms generelle rasen imod muslimske privatskoler, som det kom til udtryk i Jyllands-Postens artikel 18/12, viser tydeligt desperationen hos de folkeskoleledere, der bliver presset af PISA-rapportens konklusioner.

Som underviser på en muslimsk friskole kan jeg simpelthen ikke genkende Lise Egholms udfald - men jeg kan godt gennemskue det. Det er endnu et forsøg i rækken af mange på at ensrette og "østtyskisere" friskolernes frihed - måske med en smule brødnid, når man som folkeskoleleder på Nørrebro i København skeler til de faglige resultater hos nogle af de muslimske privatskoler:

Over gennemsnittet

Muslimske friskoler er akkurat som alle andre friskoler; nogle ligger i toppen af den faglige skala, andre gør ikke. Men for at stoppe Lise Egholms generalisering og ensporethed: tre muslimske friskoler i København (DIA Privatskole, Al Hikma skolen og Sjællands Privatskole) ligger langt over det faglige gennemsnit på Rådmandsgade Skole, hvor Egholm er skoleleder.

Ifølge Undervisningsministeriets egen statistik evner Lise Egholm altså ikke at få sine elever til at score mere end 6,6 (årsprøve 2001) i retstavning eller 6,7 i skriftlig dansk. DIA Privatskole f.eks. har et samlet gennemsnit på 8,5 i sidste års afgangsprøve.

Tankevækkende, men ikke overraskende, når man tager de seneste måneders undersøgelser af folkeskolerne og friskolerne i betragtning. Derimod finder jeg det farligt, at Lise Egholm skyder skylden for sin og sine ansattes egen inkompetence på de muslimske friskoler.

DIA Privatskole, som jeg arbejder på, er en muslimsk friskole med 26 års erfaring på bagen, og vi satser på høj faglighed, engagement fra alle sider og ansvarsbevidsthed over for det omkringliggende samfund.

Karaktermæssigt har vi ligget i toppen af FSA (folkeskolens afgangsprøve)-statistikken det seneste par år, mens Rådmandsgadeskolen konstant har ligget i bunden. Vi har vundet adskillige konkurrencer både lokalt og landsdækkende; hvad vi ikke kunne have gjort, hvis Lise Egholms generelle mening om muslimske friskoler var sandt. Hvis vi ikke kunne dansk, regne eller begå os i samfundet i konkurrence med andre.

Elevers faglige præstationer og sociale ansvar må tages mere alvorligt på de danske folkeskoler, for to uafhængige undersøgelser igangsat af Undervisningsministeriet viser jo klart, at problemet med faglighed og socialt ansvar ikke ligger hos de frie grundskoler, men derimod hos folkeskolerne, der ikke formår at bibringe deres elever nogen af delene.

Jeg ved godt, at PISA-undersøgelsens resultat om faglighed og Rockwell-rapportens resultater om skolers evne til at integrere to-sprogede elever ligger og ånder Lise Egholm i nakken. Men at lægge røgslør ud i form af angreb på muslimske friskoler i København gør altså ikke Rådmandsgade Skolens faglige resultater bedre, Lise Egholm!

Væk med offerrollen

Hvad med at gribe i egen barm og sætte fagligheden på skoleskemaet i stedet for islamofobi?

Hvad med at hive dine medarbejdere ud af offerrollen og væk fra kaffekopperne på lærerværelset og bede dem om at tage deres arbejde som lærere alvorligt?

Hvad med at se dine elever som en ressource og en udfordring i stedet for at bruge dem som faglige gidsler i din kamp imod det, du selv ikke har opnået på din egen skole?

At eleverne på Rådmandsgadeskolen ikke kan dansk og lægge to og to sammen, er ikke friskolernes skyld. Ansvaret for ens arbejde starter med den person, man ser i spejlet, ikke hos andre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.