Historiens slutpunkt

EVANGELIET til anden søndag i advent forkynder i klar tekst Kristi genkomst, "adventus Domini in judicium", som historiens slutpunkt. Advent rummer både glæden over, at Gud sendte sin Søn, og forventningen om, at ham kommer jorden til at hilse på igen.

I et panorama over verdenshistorien maler Jesus i grelle farver kampen mellem et materialistisk livssyn og den kristne tilværelsesforståelse.

Krig og naturkatastrofer er uudryddelige, og viljen til at dæmme op for og afhjælpe de værste følger af verdensrystelserne er en prøve på vores civilisations duelighed.

Men Jesus er ikke en verdslig dommedagsprofet, der bare forudsiger et kaotisk ragnarok. Han taler ikke til de tyndslidte nerver eller det overgearede hysteri.

Slingrende gang

Der vil altid være folk, der chokeres og bliver rådvilde over verdens slingrende gang.

Hvis livets fundament udelukkende er det materielle, skælver tilværelsen, når aktiekurser styrtdykker og olieprisen er ude af kontrol, når orkaner og oversvømmelser udstiller den menneskelige magtesløshed, når pessimistiske prognoser forudsiger udtømte energikilder og truende overbefolkning.

For den kristne tro er der ikke noget overraskende i, at verden skal forgå.

Så længe solen lyser om dagen og månen om natten, skal vi sammen kæmpe for at gøre kloden beboelig og reparere skaderne.

Men vi får aldrig forvandlet jorden til paradis. Det kommer først med Ham.

På lånt tid

Universet med jordkloden lever på lånt tid. Det er skabt af Gud ved "intelligent design", eller hvordan det udtrykkes, og skal ophøre med at eksistere på hans befaling. Denne side af kristen tro hæver sig over tanken og bygger tillidsfuldt på Kristi ord, som i modsætning til den gamle verden ikke skal forgå.

Ordet, der ikke indfanger nogen i et sværmerisk genkomst-hysteri i á la de fanatiske dommedagssekter, ej heller udleverer køreplaner for verdensforløbets afslutning. Men ordet, der inviterer til en fredelig sameksistens med Gud, som Sønnen har oprettet. Det er det eneste, der er af værdi, når jordens sidste dag oprinder, og dommen kommer.

Verden har ikke en ubegrænset fremtid, men skal heller ikke opløses i en kosmisk katastrofe.

Rystelserne i verden sammenligner Jesus med fødselsveer. Forløsningen kommer med ham selv, lover han.

Det er glædestonen i Grundtvigs geniale sammenfatning af advent:

Herren kommer,

Gud med os!

Troen på ham bier.

Byde vil han

Fjenden trods

som sit folks befrier.

Alt betales på ét bræt:

Fjenden sker

sin fulde ret,

folket dobbelt nåde.

(DDS 78,3)

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen