Ytringsfrihedens grænser

LAD OS holde fast ved ytringsfriheden uden andre grænser end den, injurielovgivningen sætter. Vorherre kan nok undvære blasfemiparagraffen. Hvem gad se Jens Jørgen Thorsens underlødige Jesusfilm?

Thorsens film og Trilles sang om ham Gud der eddermame er svær at få ud, nåede aldrig højere end pubertetsdrenge, der synes, det er frækt at sige "prut".

Injurielovgivningen er nok, den beskytter enkeltpersoner og overskuelige grupper (selvom en hønseavlerforening næppe kunne vinde en injuriesag mod en der skriver, at "hønseavlere er mordere", fordi det er at spilde rettens tid).

Det er alt for let at forsvare islam med, at "islam er kærlighed", at Allah er "barmhjertig", fordi det står i Koranen.

Al ondskaben i islamiske lande bliver herefter misforståelser af islam. Akkurat som al ondskaben i kommunistiske lande skyldtes misforståelser af kommunismen, der i sig selv var god.

Visse intellektuelle har stadig ikke andet at bebrejde kommunismen, end at den blev forkert udført.

Det er sikkert rigtigt, at ingen blev kommunist bare for at slå kapitalister ihjel og ingen nazist for at myrde jøder. De ville bare have et rent ideelt samfund og betalte gerne omkostningerne. Men mord blev resultatet af at forskrive sig til en ideologi, der havde svar på alt.

Man skal slet ikke spilde tid på folks ædle hensigter, når der er en praksis, man kan forholde sig til. Og det er en kendsgerning, at samfund, hvor islam har fået magt, er ufri, totalitære og tilbagestående. Der findes ikke eksempler på andet, ligesom der ikke fandtes eksempler på blomstrende kommunistiske samfund, selvom kommunismen fik chancen i en tredjedel af verden. Islam er et totalitært samfundssystem med regler for alt.

At islam også er en religion er derfor ligegyldigt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen