Saglighed og kunst

NIELS RYDUNG efterlyser moderate muslimer i sit læserbrev i JP 1/12 - og heureka! Samme dag har JP en kronik af Sherin Khankan, der som forkvinde for Kritiske Muslimer vist gerne vil opfattes som en sådan.

Desværre er den affattet i et så slingrende og vammelt sprog, at det efter endt læsning forekommer uklart, hvad hun egentlig mener. Khankan diverterer med kaudervælske udsagn som:

»Det kritisable ved filmen "Submission" er, at den tillægger koranen en negativ ontologisk essens. Nogle muslimer, mig selv inklusive, ser kun et forvrænget politisk budskab om islam som havende en iboende undertrykkende essens og en anfægtelse af koranens hellighed«.

Yderligere mener kronikøren ikke, at Submission "lever op til forpligtelsen om saglig oplysning". Hvornår har "saglighed" været et krav til kunst? Hirsi Alis historie er ikke undervisningsmateriale, men et personligt opgør med erfaret liv.

Så er der mere kød på samme dags Guardian-historie: Ud af 500 britiske muslimer ønsker 61 pct. sharialov anvendt i "interne anliggender" såsom skilsmisse, forældremyndighed og arvespørgsmål. Det er klar snak - et parallelt retssystem - og vidner om, at "integrationen" for en stor del er et mantra, de ansvarlige for det igangværende kultursammenstød messer for at holde liv i et spinkelt håb om gnidningsfri sameksistens. Efter "integrationen" - syndfloden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen