Fergo eller god ledelse
DEN GODE leder tager ikke både magten og æren. Sådan udtrykkes kort et grundvilkår for god ledelse i forhold til medarbejdere.
Kirkeminister Tove Fergo har efterhånden fået en række vink med hele vognsæt. Sidst da Rigsrevisionen erklærede hendes udbetaling af seks måneders løn til den tidligere pressechef for ulovlig, fordi der ganske enkelt ikke er hjemmel til at udbetale en sådan (ellers rimelig) kompensation.
Fergo stiller herefter op til pressen med sin efterhånden hævdvundne forargelse over, at man har kunnet kritisere hende som ansvarlig minister.
Vi har vænnet os til at høre den gamle sang fra de varme lande om, at det er de andres skyld. Hver gang. Hun er jo åh-så-enig med Rigsrevisionen, og det er hendes ministeriums skyld.
De burde jo have vidst... Ja, resten kender vi så udmærket. Det er helt uforståeligt, at den slags kan accepteres i en regering, som gerne vil bryste sig af at være fremsynet, med på tidens trend og i gang med at placere Danmark som foregangsland.
Ministeren hænger jo i fuld offentlighed en lang række medarbejdere og drevne forvaltere ud til offentlig spanking.
Og de har end ikke mulighed for at tage til genmæle. Den slags sømmer sig ikke for en god leder, der er kendetegnet ved, at hun tager ansvaret. Og så kan hun evt. rydde op i eget hus bagefter. Fergo gør næsten det modsatte.
Tænk, hvad der ville ske, hvis Fergo gik ud og tog det fulde og hele ansvar, beklagede dybt og bad om tilgivelse for det rod, hun har haft ansvar for. Så kunne det jo være, at befolkningen ville tilgive den minister, som administrerer ministeriet for tilgivelse. Men vi får aldrig muligheden. Og vi klarer snart ikke at høre flere søforklaringer.