Uro i kirken

»MARTA, MARTA, du gør dig bekymring om mange ting,« siger Jesus til Marta ifølge Lukas 10.41.

Situationen er den: Jesus er kommet på besøg hos de to søstre Marta og Maria. Maria vælger straks at sætte sig på sin gode del for at høre et ord af Herrens mund, nu da han er kommet på besøg.

Marta derimod farer rundt og laver til og sætter fra, medens hun beklager sig til Jesus over sin dovne søster. Jesus må virkelig forstå, hvem der er hyrde, der i huset.

Men Jesus er ikke kommet på besøg for at se, hvor meget bedre en hyrdehund Marta er end sin søster. Han har et par ord at sige dem af nogen vigtighed, så kan husholdningen nok hvile et tag.

De senere år er der kommet stor uro og geskæftighed i kirken. Man kan ligesom ikke rigtig sidde stille mere, når Guds ord lyder i hans eget hus. Man er ligesom Marta travlt optaget af at sætte en masse "tiltag" i værk.

I Guds hus skal der helst ske en masse. Der skal være basar og fed musik, diasshow og meget mere. For kirken skal forny sig, ellers kommer der ingen kunder i butikken. Det hele skal ikke være så pokkers højtideligt og gammeldags.

Gallupundersøgelser viser, at højmessen så småt er på vej ud af top 10.

Hvis endelig denne hersens forkromede søndagsgudstjeneste skal bevares, ja så må der altså andre boller på suppen. Andre undersøgelser viser, at prædikenen er en absolut "dræber", så den må væk.

Læsningerne i øvrigt skæres ned til et minimum, for "publikum" forstår alligevel ikke et pløk af de gamle tekster.

Belæste folk kan da også bekræfte, at budskabet skal tale til sanserne og i mindre grad ånden. Åndelig føde har ligesom ingen substans for det postmoderne menneske.

Så er det, at de præster, der af et ærligt sind gerne vil forny og følge med tiden, bliver som Marta. For nu er det gennem maven, budskabet skal leveres. Så får alle pastorerne travlt med at stille an og dække op til højtiderne. Koge og brase og finde udsøgte vine gennem FDB's vinklub.

Er det op til en morgentjeneste, skal pastoren nøjere overveje, om det skal være rundstykker eller chiabataboller? Skal det være usundt smør eller kolesterolfattigt Becel?

Nå, men pastoren får da sammensat en menu til gudstjenesten og checker det hele af med kirketjener og de flittige damer i menighedsrådet. Det bliver søndag, og folk finder deres pladser omkring bordet.

Festligt er det. Pastoren hilser oppe fra altret, og den første salme synges. Imens går dyreryggen, kartoflerne, tranebærerne og den udsøgte sauce rundt. Så moser pastoren op på prædikestolen.

»Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig,« lyder det deroppefra.

Nu er der imidlertid vanskeligt at koncentrere sig om hende. Sagen er, at saucen og kartoflerne er strandet oppe i den anden ende af bordet. Så sidder man og fægter og gør tegn til dem deroppe, om de ikke lige kan sende det rundt.

Det bliver tid til endnu en salme. Det er svært uheldigt lige nu, hvor man har munden fuld af dyreryg og tranebær. Pastoren står da ved alteret og vifter med disk og kalk. Det er tid til altergang.

Vanskeligt er det og til dels ubelejligt nu at skulle rokke helt derop, når man har en bøvs på vej eller det, der er værre...

Måske det med hyrderollen er blevet en anelse overdrevet i samtiden.

Pastorerne er jo da ret beset kun lejesvende, sat til at lade den gode hyrdes budskab lyde. Forrette den af Ham selv indstiftede dåb og det af Ham ligeledes indstiftede måltid, der er for alle, så klarer Den Gode Hyrde resten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen