Jyllands-Posten går populisternes ærinde

I JYLLANDS-POSTENS leder 24/4 kritiserer skribenten ulandsbistanden for at være for dårlig, og for at de såkaldte Privat Sektor Programmer, der er et samarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder/personer i ulandene, kuldsejler og ikke er pengene værd.

Skribenten lægger også op til, at der kunne skæres endnu mere i bistanden.

Men skribentens ord vidner om en populistisk dagsorden fremfor en reel stillingtagen til, om ulandsbidraget virker efter hensigten.

Det virker upassende for en avis, der markedsfører sig som saglig, velargumenteret, godt orienteret og ikke mindst som international avis.

Upassende, fordi det ville klæde JP som internationalt talerør at skrabe lidt i overfladen og dér møde substansen.

For faktum er, at uanset hvor mange projekter man nedlægger, eller hvor meget bistand til verdens fattigste områder man skærer væk, vil der altid være projekter, der kan sættes spørgsmålstegn ved, eller projekter der går galt.

Men sådan er det jo også med indenrigsprojekter.

Kan I huske EDB-projektet Amanda?

Eller de evindelige budgetoverskridelser på offentlige anlægsarbejder, som vi i Folketingets finansudvalg støder på gang på gang. Eller se på rodet i forsvarets budgetter, hvor pengene fossede ud af kassen, uden at nogen havde overblikket.

Vellykkede projekter

Men det betyder jo ikke, at vi, fordi enkelte projekter går galt, helt må stoppe iværksættelsen af andre.

Man skærer jo heller ikke i DSB, fordi der er togaflysninger. Eller sætter licensen ned, fordi DR har tekniske fejl.

Kort sagt, hvor der handles, der spildes. Men kun lidt. I evalueringen af Privat Sektor Programmet fremgår det da også, at de fleste af projekterne er vellykkede og i høj grad med til at opfylde de generelle udviklingsmålsætninger, som er fattigdomsbekæmpelse, ligestilling, miljø-beskyttelse og demokratisering.

Konklusionen af rapporten er, at eksempelvis projekter i Ghana, Indien, Zimbabwe, Egypten, Uganda, Vietnam osv. er ganske vellykkede og værdsat af private virksomheder i både Danmark og værtslandende.

Det er selvsagt logik, at vi ikke "bare" skal smide penge ud på hovedløse projekter. Og selvfølgelig skal vi gøre alt, for at alle projekter lykkes, men i et uland med en svagere centraladministration og dårlig infrastruktur er det selvfølgelig endnu sværere at holde styr på projekterne. Det betyder ikke, at vi ikke skal være kritiske og kræve evalueringer og stadige forbedringer i både kontrol og administration. Men vi skal fortsætte indsatsen. Vi har et ansvar i de rige lande, som vi skal leve op til. Det ansvar føler ikke blot jeg som politiker. Det er en opfattelse, som har utrolig bred opbakning i befolkningen.

Derfor ville det være stort af JP engang imellem at fremkomme med positive historier om ulandsbistanden, som der er langt flere af end negative.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen