Indvandring nedbryder samfundet

DANMARK er ikke længere et homogent samfund. Det er forvandlet til et multietnisk eksperiment.

Ingen har vidst, hvordan samfundet ville udvikle sig, når fremmede kulturer kom til. I dag ved vi, at eksperimentet ikke lykkedes. Vi ved, at de fremmede ikke er blevet integreret, og vi ved, at de koster samfundet enorme ressourcer af den ene og den anden art.

Hvad er så politikernes vision i dag, da der er indhøstet erfaringer gennem de seneste 30 år? Svaret er, at der stadig ikke findes nogen plan. Intet andet projekt i danmarkshistorien af så enormt et omfang er gennemført med en så himmelråbende mangel på vision, debat og folkelig opbakning.

Fastholdes denne kurs, får vi et samfund med de kulturkløfter og spændinger, som kendetegner multietniske samfund. Vil man forvisse sig om rigtigheden af denne påstand, behøver man blot se på andre multi-samfund. F.eks. det amerikanske, der er præget af kriminalitet og utryghed. Mere grelle eksempler, hvor konflikterne er blevet til decideret krig, er f.eks. det gamle Jugoslavien og Nordirland. Prøv at lade blikket vandre rundt i verden og se på de mange konflikter og krige. I de fleste tilfælde er der tale om to etniske grupper, der ikke har kunnet leve sammen.

Hjælp i nærområder

Danmark har førhen været et usædvanligt fredeligt sted, fordi befolkningen var homogen. Vi har haft ens værdier, ens normer og dermed ens kultur. Den tilstand er under forandring. Det er på høje tid, at vi spørger os selv om, hvad det er, vi vil. Skal Danmark være en multietnisk heksekedel præget af kriminalitet og spændinger, eller skal der skiftes spor?

For mig står det klart. Indvandringen må bremses yderligere. Vi skal bevare et samfund, der er værd at leve i - også for vores børn og børnebørn. Vi kan med god samvittighed stoppe indvandringen, hvis vi i stedet for at bruge formuer på at forsørge flygtninge i Danmark brugte pengene i nærområderne. Her kan der hjælpes langt flere for samme midler.

Vi skal huske os selv og vores efterkommere samtidig med, at vi skal hjælpe verdens nødstedte. Begge mål er realistiske endnu. Men uret tikker.

Det, vi mangler, er flere modige politikere og flere modige vælgere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen