Gidseltagning eller svig

Det var ikke forbrugerne, men bankerne, der ville have indført Dankortet, og med den nye lov om gebyr på brug af kortet er alle danskerne blevet gidsler, mener skribenten.

FOR GODT og vel 20 år siden brugte jeg kontanter eller check, når jeg handlede i Brugsen eller andre steder.

Kontanterne hentede jeg i min bank: Gik ind ad døren, henvendte mig ved kassen, lagde min bankbog på disken, hævede kontanter, fik transaktionen registreret i min bankbog og gik min vej.

Checken skrev jeg ud i butikken og afleverede den ved kassen. Så sendte butikken checken til banken, som så måtte behandle transaktionen nogenlunde som en almindelig kontanthævning.

Så kom Dankortet. Og dermed spørgsmålet om, hvorvidt jeg skulle have et sådant. Lad mig straks gøre opmærksom på, at det ikke var mig, som bad om et Dankort. Det var min bank, som så mindeligt bad mig om at få sådan et.

Bankens argument var, at checks og bankbesøg for at hæve kontanter var alt for dyre. Dankortet derimod ville betyde en stor besparelse for banken.

Til hjælp for banken

Da jeg jo er en flink og medgørlig mand, ville jeg gerne hjælpe min bank. Hvis jeg ved at få et Dankort kunne hjælpe min bank med at spare penge, så skulle jeg jo være et skarn, hvis jeg ikke ville hjælpe. Altså fik jeg et Dankort, har haft og brugt det i mange år og har dermed ifølge bankens egen argumentation sparet min bank for mange omkostninger.

Nu skal jeg så med den nye lov, som er under opsejling, til at betale banken for, at banken kan spare penge.

I virkeligheden er alle danskere gidsler. Vi kan ikke længere - som i "gamle dage" få vores løn udbetalt i kontanter. Vi skal have en bankkonto. Vi er altså fanget i en fælde: Bankernes!

Som forbruger føler jeg mig sveget, fuppet og snydt. Uden mulighed for "at fortryde".

Og i den forbindelse vil jeg gerne stille et stort spørgsmålstegn ved pengeinstitutternes moral og hæderlighed!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen