Gymnasiet er ikke for alle

NYE undervisningsformer, flere studieforberedende fag og et opgør med den traditionelle linjeopdeling - sådan lyder nogle af hovedoverskrifterne for forhandlingerne om den nye gymnasiereform, der netop nu er på forhandlingsbordet. Jeg er naturligvis enig i disse målsætninger, ligesom jeg langt hen ad vejen mener, at det forslag, Ulla Tørnæs (V) er gået til forhandlingsbordet med, er ganske fornuftigt.

Men jeg savner dog en generel debat om, hvem der egentlig skal gå i gymnasiet. Efter min mening er der nemlig behov for, at man stiller langt større krav til, hvem der kan blive optaget på det almene gymnasium, end det er tilfældet i dag.

I dag er der nærmest ingen begrænsninger for, hvem der kan blive optaget på gymnasiet. Min fornemmelse er, at vi i Danmark er ramt af et fænomen, som jeg vil tillade mig at kalde uddannelsessnobberi. Hvis man ikke har en hvid hue med et rødt bånd, kan man ikke blive til noget. En påstand, der naturligvis er sat på spidsen, men ikke desto mindre fornemmer jeg, at det er holdningen - blandt lærere og vejledere i folkeskolen.

Vi skal væk fra den tankegang, hvor alle skal i gymnasiet bare for at være der. Hvis det bliver et mål i sig selv, at alle skal gå i gymnasiet, mister gymnasiet sit indhold. Og mange elever får også store personlige nederlag, fordi de fra start ikke er kommet på den rette hylde rent uddannelsesmæssigt. For mig er det vigtigere at satse på kvalitet frem for kvantitet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen