Per Jacobsen ser lyset

LEKTOR Per Jacobsen forsøger at få vinklet sig hen i et hjørne, hvor han kan slippe for sine egne udsagns skygge.

Nu udstiller han det (kronikken i JP 10/4) som om hele skænderiet omkring, hvorvidt han har fortiet Srebrenica-massakren, kun handler om hans gamle skriverier i Øststatus i 1996.

Selv om massakren i juli 1995 allerede i september samme år var verdenskendt, udelod han den i 1996, da han skrev en årsoversigt over 1995's vigtigste begivenheder i Bosnien.

Det forsøger han at tilsløre ved at anføre, at man dengang ikke vidste præcist, hvor mange der blev dræbt. Men skal man tie om Auschwitz, fordi man ikke kender det nøjagtige antal døde?

Han har i øvrigt heller ikke skrevet om massakren, efter at antal dræbte blev bedre kendt.

Men hele denne diskussion om, hvad man kunne vide og ikke vide dengang, tjener til at skjule, at debatten også handler om, hvad Jacobsen har sagt for ganske nylig, nemlig i JP 1/3. Da skrev han, at: »Massakren omkring Srebrenica, hvor grufuld den end var, havde efter min opfattelse ingen direkte historisk relevans. Og endelig var der og er der stadig megen uklarhed om omstændighederne omkring massakren. En talsmand for Internationalt Røde Kors, Jean de Courten, sagde 7/2 1996, at de 3000 muslimer, der var blevet tilbageholdt af serberne efter Srebrenicas fald, "kan være døde (may be dead)".«

Røde Kors-citatet henviser i denne fremstilling til den uklarhed, der var og stadig er, som der står - og i Jacobsens artikel anføres der da heller ikke andre tal end de 3000 måske døde.

De står som Jacobsens gældende version af begivenheden den dag i dag. Og det var ikke kun os, der måtte læse disse udsagn sådan. Jacobsens modbydelige artikel fra 1/3 fik også en række eksperter til at tage afstand.

Afstandtagen

Uffe Østergård fra Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier sagde, at Jacobsens udsagn »svarede til Holocaust-benægtelse.«

Martin Mennecke fra samme sted tog afstand fra udtalelserne, ligesom Sonja Biserko fra Helsinki-komiteen i Beograd gjorde det.

Jacobsen kan altså ikke udlægge det, som om det kun er vores spidsfindige mislæsning af, hvad han sagde.

Også hans tidligere udtalelser om minimeringen af Srebrenica er blevet undsagt i Orientering i Danmarks Radio af James Smith, direktør for det britiske folkedrabscenter Beth Shalom, og lederen af Menneskerettighedscentret i Beograd, Vojin Dimitrijevic.

Til sammenligning anfører Jacobsen til støtte for sit synspunkt: oversigtsbogen Hvem-hvad-hvor 1996.

Indrømmelse

Disse eksperters indvendinger fremførte vi i en kronik i JP 11/3. Det har åbenbart rystet Jacobsen, at så mange hæderlige eksperter faktisk kunne gennemskue hans tågeslør.

Han har åbenbart indset, at han gik for vidt 1/3 med de 3000 »måske døde.« For i et interview i Universitetsavisen 11/4 gør han det utrolige.

Efter otte år tager lektor Per Jacobsen omsider udsagnet 7-8000 dræbte i sin mund - det tal, han aldrig har sagt før, eksperten på området.

Han indrømmer. Men han indrømmer naturligvis ikke, at han indrømmer.

Nu lader han som om, han hele tiden har ment det. Ellers ville han selvfølgelig også tabe ansigt.

Der skulle altså flere års forbitret debat til at bringe en "ekspert" til at indrømme det, som Martin Mennecke kalder det mest veldokumenterede folkemord nogensinde.

Og det skulle ud mellem sidebenene i et lille månedsblad, selvfølgelig ikke i Jacobsens indlæg i dagspressen.

Han kunne jo have sagt det straks, det havde ærlig talt været nemmere for alle parter.

Men vi hilser Jacobsens indrømmelse velkommen. Den demonstrerer, at debat faktisk kan nytte.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen