Kronik: Forskningsledelse og selveje

Danmarks Tekniske Universitet har stor international gennemslagskraft. Kronikøren ridser fremtidsvisionerne, der skal sikre denne position.

Den svenske fysiker Bodil Jönsson, som er professor ved Lunds Tekniske Universitet, har skrevet en bog, som ikke alene er blevet en stor succes i Sverige, men som også har toppet bestsellerlister i andre skandinaviske lande, f.eks. Danmark. Bogen hedder "Ti tanker om tid". Heri skriver hun bl.a.:

Før fik tiden lov at tage vare på naturens gang. Tiden var naturens vidunderlige redskab til at forhindre alting i at ske på en gang. Nu er det som om den egenskab ved tiden er sat ud af spillet - (næsten) alt sker på en gang. Den usynlige plejl, der før i tiden kunne skille det langtidsholdbare ud fra døgnfluerne ved dag ind og dag ud at tærske alle opfindelser, forskningsresultater og nymodens ting, er ikke længere i funktion. Alle vores forestillinger om, hvordan det bliver i det lange løb, kan vise sig irrelevante, fordi løbet måske ikke er så langt længere.

Denne problemstilling er særlig påtrængende inden for DTU's områder - naturvidenskab og teknologi. Computersimulationer med store datamængder har givet mulighed for at tilsidesætte den mere traditionelle "rytme" i naturvidenskab og teknik: først et forsøg - så refleksion - derefter et nyt forsøg. Vi får til stadighed tilført nye informationer (og i nærmest astronomiske mængder). Dette gør, at vores beslutninger til stadighed er til omprøvning under presset fra de nye informationer. I denne situation skal vi forsøge at bevare evnen til at reflektere - men det må naturligvis ikke føre til, at vi holder op med at træffe beslutninger.

Presset fra informationsmængden kan være ualmindeligt anstrengende, og det kan få én til at frygte for at tabe overblikket - men der ligger også en umådelig udfordring i at være med til at arbejde og tage beslutninger i en bevægelig verden.

Jeg har - med Bodil Jönsson-citatet in mente - ikke ambitioner om at tegne linier for det nye årtusinde. Det må være overstået med skåltalerne ved det nys overståede nytår. Jeg finder det på den anden side væsentligt at tegne nogle udviklingslinier for DTU, sådan som jeg ser dem for de kommende 10 år. Mit udgangspunkt er, at DTU råder over fantastiske potentialer, og med en fremsynet indretning af rammerne for vores virksomhed, vil vi kunne realisere disse potentialer til glæde for os selv og til gavn for det danske samfund.

Jeg vil tillade mig at slå fast, at DTU har grund til at være stolt over sit udgangspunkt, og DTU som teknisk universitet er godt placeret i den internationale konkurrence. Tidligere er DTU af det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel i en ranking for et par år siden blev placeret som nr. otte i Europa - og jeg skal hilse og sige, at vi befinder os umanerligt godt i dette selskab af de 10 - 15 bedste tekniske universiteter i Europa.

Vi arbejder i disse år med forskellige metoder til at vise, hvordan kvaliteten i vores arbejde er. Det kan man selvfølgelig gøre på forskellige måder: Man kan måle output eller produktion som antallet af de publikationer, vi offentliggør (typisk i faglige tidsskrifter med kritisk censur). Man kan imidlertid også se på, hvilken gennemslagskraft vores videnskabelige produktion har. Det gør vi ved at se på, hvor tit artikler mv. af DTU-forfattere citeres af fagfæller.

En undersøgelse af forskningens gennemslagskraft på ni større europæiske tekniske universiteter viser, at DTU kun overgås af de tekniske universiteter i Paris og Zürich.

DTU går altså ind i det næste årti med den faglige fane højt hævet.

Jeg vil her gøre et spring i geografi og tid - til Californien. Her holdt den amerikanske præsident i januar i år en meget citeret tale. Talen beskæftigede sig med den fremtidige tekniske udvikling og dokumenterede, at en fortsat teknisk udvikling er afgørende vigtig for almindelige menneskers dagligdag og daglige velbefindende. Talen var også en præsentation af det ambitiøse program for udviklingen i forskningsfinansieringen i USA, som præsidenten netop havde fremlagt i kongressen.

Clinton opregner i talen tre afgørende karakteristika ved naturvidenskab og teknisk videnskab:





  • Naturvidenskab og teknologi danner grundlaget for den økonomiske vækst
  • Investeringer i naturvidenskab og teknologi vil - bredt formuleret - give os et længere og sundere liv
  • Fremskridtene i naturvidenskab og teknologi hjælper os til at bevare vores miljø gennem den forøgede viden om bæredygtighed i forbindelse med økonomisk vækst.




Nogle tekniske fagområder - f.eks. informationsteknologi, kommunikationsteknologi, nanoteknologi, teknologier for bæredygtig produktion, herunder energiproduktion, og bioteknologi - får særlig betydning i det kommende tiår. Det er områder, som indeholder særlige potentialer for stor videnudvikling - en udvikling som nu eller senere bliver til gavn for vores alles dagligdag.

Disse fagområder må betragtes som grundlæggende, og de samfund, der ønsker at opretholde en højteknologisk produktion, må satse på dem. Med den amerikanske kongres' vedtagelse af præsident Clintons budgetforslag, ligger der en klar markering af de amerikanske prioriteringer og satsningsområder. Vi kan derfor spørge os selv, om vi kan eller skal konkurrere med disse, eller om vi ikke snarere skulle satse på områder, som bl.a. USA ikke i forvejen lægger store ressourcer i.

Men sådan fungerer den videnskabelige verden netop ikke: Vi er under alle omstændigheder nødt til at være med på væsentlige områder. Vi kan måske ikke være med i det hele, dertil rækker vore ressourcer ikke, men vi skal være med på udvalgte områder. Dels har vi væsentlige bidrag at yde, dels er medvirken en forudsætning for, at vi kan hjemtage viden - og at vi kan gøre det hurtigt. Vi kan nemlig kun beherske de nye teknologier, hvis vi selv er aktivt med i udviklingen.

Jeg konstaterer i denne forbindelse med ganske stor glæde, at der er politisk opbakning til en dramatisk ændring af de rammer, som DTU virker under. Jeg tænker naturligvis på vores forestående overgang til selveje. Det er et kvantespring på størrelse med udviklingen, da Den Polytekniske Læreanstalt flyttede til Lundtoftesletten og blev til Danmarks Tekniske Højskole og siden Danmarks Tekniske Universitet. Dengang åbnede der sig en lang række nye muligheder gennem den forøgede plads, de ultramoderne faciliteter og hele det forskningsmiljø, som det var muligt at få bygget op.

Vores mål er i dag som dengang, at få konsolideret DTU på et opgangs-scenario, som fører til, at vi kan udvikle os som erhvervsuniversitet, skabe et attraktivt studiemiljø for vores studerende, fastholde og udvikle et attraktivt forskningsmiljø og fokusere på innovation og innovationsaktiviteter som væsentlige elementer i DTU's dagligdag.

Kurverne med svigtende studentertilgang og reduktion i økonomien skal brydes. Vi kan ikke vente på, at folkeskolen eller gymnasiet eller tidsånden skal ændre sig. Vi må foretage os noget målrettet, noget synligt og effektivt, således at vi kan bidrage til vores egen institutions positive udvikling og kan forsyne det danske samfund med nye medarbejdere og virksomheder som grundlag for de kommende års fortsatte velstandsudvikling.

Forandringen - vejen fra nedgang til fremgang - kan mest synligt ske via en ændring af de fysiske rammer, og derfor er det den logiske start at sætte processen i gang via en gennemgribende renovering af DTU's bygninger og lokaler. Forskning og undervisning på en ingeniøruddannelsesinstitution kræver i dag helt andre måder at indrette bygningerne på, end det var tilfældet, da man planlagde udflytningen af Den Polytekniske Læreanstalt fra den indre by og til Lundtofte i 1950'erne.

Det karakteristiske ved vores fagområde i dag er, at de virkelige nyskabelser sker i krydsfelterne mellem de traditionelle fagområder: mikroelektronik med bioteknologi, kemiteknik med maskinteknologi, matematik med mikromekanik, teknisk hygiejne med økotoksikologi osv. Vores fysiske rammer og vores infrastruktur skal understøtte de ændrede samarbejdsformer i forskningen, og de skal kunne rumme nye måder at undervise på.

Vores bygninger er i dag indrettet efter principper, som var gældende i 50'erne: studenterne kom til forelæsninger, lyttede til professoren, gik muligvis til nogle enkelte eksaminationer eller regneøvelser, fortsatte til laboratoriet om eftermiddagen, og gik derefter hjem for at forberede sig til den næste dags aktiviteter. Envejskommunikationen fra lærer til student var dengang altovervejende.

I dag er forholdet mellem vejleder og student blevet et andet og tættere. Det skyldes naturligvis ændringer i tidsånden, det skyldes også indførelse af andre pædagogiske metoder end dem, man anvendte i 50'erne og 60'erne, men det skyldes især den informationsteknologiske udvikling og den forøgede internationalisering.

Vi skal ændre vores undervisningsform, og informationsteknologien skal være et integreret redskab. Lærerens rolle skal - med et udtryk fra den internationale debat - ændres fra "the saint on the stage" til "the guide on the side". Som hjælp hertil etablerer vi et CampusNet, hvor alle DTU's studerende og lærere er koblet op på DTU's intranet, og hvor de har mulighed for at kommunikere og sende beskeder til hinanden. Endvidere vil vi gerne give de studerende adgang til en arbejdsplads på institutionen og vel at mærke en arbejdsplads, hvor de moderne elektroniske muligheder er - om jeg så må sige - installeret direkte i skrivebordet.

De her omtalte ambitioner både på forskningssiden og undervisningssiden koster naturligvis. Den renovering, som vi vil gennemføre, er i samarbejde med Forskningsministeriet fastsat til et udgiftniveau på omkring 1 mia. kr. Dertil kommer inventar, udstyr og andre behov i forbindelse med indretningen på ca. ½ mia. kr.

Ved selvejet får DTU adgang til at belåne en vis del af den kapital, som bygningsmassen på Lundtoftesletten repræsenterer. Udgifterne til betaling af renter og afdrag på de lån, som optages, dækkes af de indtægter, som kommer til DTU's kasse via et fremtidigt bygningstaxameter. Endvidere kan de indtægter, som vi får gennem udlejning af en vis del af institutionens bygningsmasse til firmaer, virksomheder og foretagender, som det set med DTU's øjne ville være formålstjenligt at alliere sig med, bruges til at indrette og udstyre de renoverede lokaler for.

Det har været et klart politisk ønske i forbindelse med selvejet, at der skulle etableres en professionel bestyrelse for DTU. Udgangspunktet er forvaltningen af kapitalen; men også ansvaret for de langsigtede linier for DTU som universitet vil blive lagt i bestyrelsen.

Før de endelige brikker falder på plads omkring den fremtidige ledelse og fordelingen af kompetence imellem bestyrelsen på den ene side og det interne, akademiske miljø på den anden side, er der behov for endnu nogle forhandlinger med vores nuværende ejere og forhåbentlig også en designeret formand for den kommende DTU bestyrelse.

Jeg betragter det som en meget stor og positiv mulighed, at DTU og DTU's medarbejdere igennem en bestyrelseskonstruktion kan komme tæt på sine ejere, og jeg forventer, at der kan etableres en sådan synergi imellem bestyrelsen på den ene side og DTU's miljøer og medarbejdere på den anden side, at bestyrelsens formand og øvrige eksterne medlemmer vil betragte sig som ambassadører for institutionen.

Det er klart, at der på DTU i dag er en vis usikkerhed omkring, hvad fremtiden vil bringe, og hvordan vores selveje i mere kontante termer vil komme til at se ud. Jeg vil imidlertid sige klart , at vi glæder os til at tage fat på opgaven. Vi glæder os til dialogen med den kommende bestyrelse, og vi glæder os til at sætte fuld damp på at blive herre i eget hus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen