Leder: Stop filmstriden

Nu må vi kræve, at hundeslagsmålet om fordelingen af de offentlige støttekroner til dansk film og TV-dramatik hører op.

Dels er det uværdigt, at de involverede parter, film- og TV-producenterne på den ene side og DR/TV 2 på den anden, bliver ved med at strides om fordelingen af en gavepakke.

Dels er det utåleligt, at der ikke er skabt politisk klarhed over, hvordan man på dette område skal tolke det nye medieforlig i forbindelse med sidste års filmlov.

Offentligheden, der vel at mærke er tvunget til at være "den glade giver", har krav på at få en klar udlægning af teksten, som kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen hermed opfordres til at give.

Mens danske film høster den ene internationale pris efter den anden, har vi at gøre med en branche, der, selv om den er blevet forgyldt med en ekstrabevilling på 450 mio. kr. over fire år, ustandseligt hyler op, hver gang der blot kommer den mindste sten i vejen for at rage endnu flere støttekroner til sig. Det siger sig selv, at det snart må høre op. Tak!

Den nye/gamle strid angår de to licensbetalte TV-stationers engagement i danske spillefilm.

Ifølge medieforliget skal DR og TV 2 hver investere 40 mio. kr. om året i danske spillefilm og dansk TV-dramatik.

Foreningen Danske Film- og TV-producenter mener, at TV-stationerne bruger for mange af pengene til TV-dramatik og for få på spillefilmene. Som følge heraf siger producenterne, at de ikke kan leve op til den resultatkontrakt, som branchen har indgået med Kulturministeriet, om at producere 80 danske spillefilm i løbet af fire år.

Derfor er de gået i forhandling med TV3 og TvDanmark for at hente medfinansieringen dér. Til gengæld skal de kommercielle kanaler så naturligvis have førsteretten til at vise filmene.

Det finder de licensbetalte TV-stationer dybt betænkeligt, bl.a. fordi vi så vil opleve danske film, delvis støttet af offentlige midler, sendt første gang på helt kommercielle kanaler med regler, der tillader afbrydende reklameblokke.

Det siger sig selv, at DR og TV 2 må afvise det kulturpolitiske pres, som filmproducenterne udøver ved at føre disse forhandlinger.

Men måske kunne DR/TV 2 have undgået den aktuelle konfrontation ved at udvise større smidighed i deres egne forhandlinger med filmbranchen.

Nu er banen imidlertid kridtet op til kulturministeren.

For det første skal Elsebeth Gerner Nielsen have sit politiske bagland i orden, hvis hun skal acceptere, at offentlig filmstøtte skal indgå i en økonomisk sammenhæng med rent kommercielle TV-stationer, der hermed vil få indirekte statsstøtte.

For det andet må kulturministeren skaffe ro i eget hus. Man kunne nemlig godt få den mistanke, at den kendsgerning, at medieforliget og filmloven hører ind under hver sit kontor i ministeriet, er den egentlige årsag til, at de to regelsæt ikke for længst er koordineret.

Så der er såmænd ingen grund til, at kontorchef Lars M. Banke fra Kulturministeriet i sidste uge erklærede sig som »skideirriteret« over den aktuelle strid.

Undskyld, men det er nu os, der burde være det.

Men vi nøjes med at kræve, at Kulturministeriet løser konflikten én gang for alle.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen