Voldtægt glemmes aldrig

Jeg er en kone på 62 år, der blev voldtaget som 17-årig, og jeg glemmer det aldrig. Han efterlod mig med en ødelagt krop og sjæl, så mit videre livsforløb blev meget præget af, at jeg blev utrolig afhængig af mænd, der blot var søde og rare ved mig. Jeg har mødt andre piger, der som voksne har haft samme mønster, de har været præget af neurotiske afhængighedsmønstre, og i mange tilfælde ender de næsten altid som ofre for andre.

Jeg har arbejdet meget med at være offer og havnede også i voldelige parforhold, for prisen for voldtægten var dyr, jeg fandt mig i alt for meget, eller rettere, jeg var hundeangst for at sige min ærlige mening.

Vi voldstægtsofre skal ud af behagesyge-rollen og om på den anden side og tro på, vi er noget værd, selv om vi er blevet frataget vores identitet og vores selvværd ved at blive mishandlede.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen