Leder: Forretningen FIFA

Når det sidste dommerfløjt i aften lyder ved EM, må de fjernseende foboldentusiaster forberede sig på en lang pause.

Længere end de har regnet med.

Det er i hvert fald budskabet fra Danmarks Radio og TV2 efter de første sonderinger omkring TV-rettighederne til VM i fodbold i 2002.

DR's sportschef Jørgen Steen Nielsen oplyste således i denne uge, at udspillet fra rettighedshaverne lyder på en tidobling af priserne i forhold til VM i Frankrig i 1998.

Beløb i omegnen af 200 millioner kroner for rettighederne i Danmark har været nævnt. Det på trods af, at tidsforskellen til værtslandene Sydkorea og Japan indebærer, at direkte transmissioner fra kampe, der spilles om aftenen lokal tid, vil løbe over skærmen herhjemme ved frokosttid, da mange vil være forhindrede i at følge dem.

Når prisen for TV-rettighederne har nået dette niveau, skyldes det de økonomiske ambitioner i det internationale fodboldforbund Fédération Internationale de Football Association (FIFA), der sælger til højestbydende.

For FIFA indebærer denne model, at slutrunden om de næste verdensmesterskaber i fodbold indbringer et tocifret milliardbeløb alene gennem salget af TV-rettigheder.

At dette meget vel kan betyde, at en ikke ubetydelig del af verdens fodboldglade TV-seere ikke kommer med til VM, er åbenbart en pris, som FIFA er villig til at betale.

For de europæiske politikere er FIFA's valg en gave.

Med lov har Europas folkevalgte garanteret europæerne, at nationale sportsbegivenheder som fodboldlandskampe vil blive sendt på de nationale TV-kanaler.

Ganske vist er denne lovgivning et illusionsnummer, men blandt andre kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har dog ved flere lejligheder søgt at leve op til loven, som hun har pligt til.

Det behøver hun ikke mere.

Når fodboldens øverste internationale organ ensidigt prioriterer at få flest mulige penge i kassen i stedet for at sikre, at begivenheden når ud til flest mulige seere, har fodbolden valgt side.

Penge er vigtigere end publikum.

Man kan kun kalde FIFA's beslutning for sund.

Fodbold på VM-niveau er en del af den globale underholdningsindustri, hvor hovedparten af aktørerne oppebærer lønninger, som kun et fåtal af Danmarks bedst lønnede direktører kan hamle op med.

For FIFA er fodbold en forretning, og en solid del af indtjeningen hentes fra salget af TV-rettighederne til VM. Organisationen er ingen velgørende institution, der har til formål at sikre udbredelsen af fodbold til flest mulige mennesker.

Dette er der intet forkert i, når blot vi har vished for, at der ikke tilflyder den professionelle del af fodbolden én krone fra de offentlige kasser. Tilsvarende er TV-stationerne frit stillede til at demonstrere over for FIFA, at der i en fri markedsøkonomi ikke eksisterer købetvang.

Hvis tilstrækkelig mange TV-stationer gør det, vil FIFA måske opdage, at organisationens prispolitik forretningsmæssigt er kortsigtet. Selv verdens tarveligste købmand ved, at der ingen fremtid er i at støde publikum fra sig.

Givet er det, at purke, der på en knoldet bane i en fjern flække spiller fodbold på livet løs for at ligne deres professionelle idoler, vil have mere end svært ved at forstå tankegangen i toppen af FIFA.

Måtte det være dem en trøst, at det er der også mange voksne, der har.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen