LEDER: Licens eller skat

NÅR MAN kender politikernes ubændige lyst til og beskedne talent for at bestemme over forholdene på radio- og TV-området, kan det ikke undre, at der tegner sig et, ganske vist spinkelt, flertal for at lade en ny medieskat afløse licensen.

Med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen som anbefaler er dette forslag nu bragt frem i diskussionen om selve udformningen af det nye medieforlig.

Det er en helt uantagelig tanke.

Med den nuværende licensmodel er det fuldt synligt, hvad borgerne betaler for. En medieskat vil sløre og i sidste ende usynliggøre, hvor meget vi betaler for hvad.

Det vil nemlig også blive en skatte- og afgiftsskrue, som politikerne vil elske fra dag ét, og den velkendte kreativitet vil blomstre: Hvorfor ikke herefter indføre grønne afgifter, der skal tvinge folk til at anskaffe sig nye, mindre energikrævende radio- og TV-apparater?

En skrotningsafgift for udtjente apparater vil sikkert også komme på tale, ligesom der oven i grundskatten for at være lytter og seer kan indføres "pay-per-view". Teknikken til denne ekstra brugerafgift er som bekendt allerede til rådighed.

Politikerne har så rigeligt bevist, at de er uegnede til at styre den elektroniske mediepolitik. Vi behøver ikke flere eksempler, men derimod en erkendelse af, at den varslede licensstigning på 600 mio. kr. over fire år kan aflyses ved at skrinlægge projektet for Danmarks Radio's unødvendige milliardbyggeri i Ørestad og samtidig udskille TV2 som et privat selskab.

Argumentet om, at man med en medieskat vil komme sortseerne til livs og skaffe måske 500 mio. kr. til de to stationer, er bedrøveligt ringe.

Naturligvis er det uacceptabelt og et praktisk problem, der skal løses, at der findes mennesker og virksomheder, som overtræder loven. Det skal det store flertal af lovlydige imidlertid ikke betale prisen for gennem indførelsen af en ny skatte- og afgiftsskrue.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen