Hvilken mønt

DE MANGE møntfødder nærmest træder hinanden over tæerne. Derfor må den fælles euro være et skridt i den rigtige retning 28/9.

Henad vejen mener jeg, vi skal have en møntfod, der er gangbar i hele verden? Men hvilken? Euro bliver det ikke. Ikke med det navn og matadorlook!

Dollar ligner derimod en vinder. Den er populær, og der er masser af den. Mod sig har den sit dårlige design..

Måske skulle man satse sine penge på den kinesiske yuan? Den bruges jo allerede af en milliard mennesker. Og modsat rublen har den faktisk øget sin købekraft, siden den blev direkte konvertibel, og den pudsige "buffer-valuta" FEC (foreign exchange certificate) forsvandt.

Det bliver spændende at se, hvilken mønt, der lægger verden for sin fod.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen