Medlem af tosseforening?

EU HAR tilbudt Østrig at sende et overvågningsorgan til Wien, så man kan ophæve sanktionerne.

Kansler Schüssel har heldigvis blankt afvist det storslåede tilbud: »Vi er ikke Uganda. Hos os er der ikke noget at overvåge«. EU skulle hellere sende overvågningsorganet til alle de ulande vi støtter, hvis korrupte ledere bruger EU's milliardudviklingshjælp til flotte villaer og luksusbåde ved Middelhavet, mens befolkningerne sulter.

Her kunne overvågningsorganet gøre gavn. I Østrig kommer de bare til at kede sig ihjel.

Skulle de alligevel havne i Wien, håber jeg, at østrigerne, med deres kendte gæstfrihed, arrangerer diverse aktiviteter for dem, så de kan fordrive tiden med noget.

Man føler mere og mere, at vi er blevet medlem af en tosseforening.

Statsministeren er glad for at sidde med ved bordet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen