Politisk og ikke retligt opgør

TILTALEN FRAFALDET - men rigsadvokaten fastholder skyld. Birthe Rønn Hornbech klippes ind i TV-nyhederne med en udtalelse om landsforrædere, der ikke dømmes. En bombastisk udtalelse i en kompliceret sag.

Lad os nu holde fast i nogle principper.

For det første må - især for en Venstre-politiker - retssikkerheden for den enkelte altid og ubetinget stå øverst. Den enkelte borgers sikkerhed mod overgreb fra statsmagten er selve fundamentet for det demokratiske samfund. Ingen er skyldig, og mistanke må ikke klæbe til et navn, før domstolene har dømt skyldig. BRH forsvarer normalt dette indlysende princip - lad hende være undskyldt med kombinationen impulsive udtalelser og hurtig klipning.

Ingen mellemtilstand

Rigsadvokaten derimod fastholder skyld og er dermed meget langt ude i et ærinde, hvor politik overskygger ret. Når tiltale ikke kan rejses, er anklagede i retlig henseende uskyldig og fri for mistanke. Man er som borger i et frit og demokratisk samfund enten skyldig for loven eller uskyldig for loven. Der er ikke nogen mellemtilstand - fordi en sådan mellemtilstand er det samme som at give en embedsmand dømmende magt.

For det andet må det tiltrængte opgør med landssvigerne tages politisk og ikke retligt. Retsopgøret efter krigen kritiseres med gode grunde for at være en efterrationalisering, hvor de mange vaskede deres småsnavsede hænder ved at sværte de få.

Noget tilsvarende må ikke ske denne gang. Den største hindring for et opgør efter krigen var Socialdemokratiets og de radikales valne holdning til den nødvendige selvransagelse. Opgøret kom derfor kun i den dobbeltmoralske form, hvor nogle få blev dømt for at have gjort det, som flertallet dybest set tilskyndede dem til.

Under Den Kolde Krigs sidste årtier var det igen ledende socialdemokrater og radikale, der tilskyndede de få ekstremister til handlinger, der dybest set ikke er til at skelne fra landsforræderi. Men ingen er endnu dømt for landsforræderi under Den Kolde Krig - og næppe nogen bliver det. Landsforræderiet er først og fremmest politisk, og opgøret skal tages politisk.

Den embedsmand, mod hvem tiltale nu er opgivet, er i enhver henseende en fri og juridisk uskyldig mand.

Og ingen juridisk mistanke må klæbe til hans navn.

Men den politiske mistanke er stærk, og den vil han næppe formå at fjerne igen. Men prøv engang at give plads for den tanke, at manden rent faktisk er det uskyldige lam, han hævder at være. Og som han nu også er i juridisk forstand. Henning Fode har som rigsadvokat ikke gjort det lettere at praktisere ret - og det har vel præcis også været hans hensigt: at dømme hvor dom ikke kan fældes.

Rigsadvokaten skal alene beskæftige sig med juridisk skyld og uskyld - og politikerne skal holde sig til den politiske side af sagen. Princippet om at fægte med åben pande gælder fortsat i dette land - også hvor modstanderen har valgt at dølge sit åsyn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen