Skandale-domme i Århus

AT EN gruppe unge arabere kunne få lov til at forlade retsbygningen efter at have begået massevoldtægt, en af de mest modbydelige forbrydelser herhjemme i lang tid, er ikke alene en hån mod ofret og hendes familie, men mod hele den danske retsbevidsthed. Ifølge referaterne fra retssalen blev de milde domme oven i købet mødt med klapsalver og piften fra forbrydernes bekendte, som fejrede løsladelsen af deres kammerater. Det er forfærdende.

Hvis der overhovedet er nogen som helst anstændighed tilbage i hovederne på regeringens ministre og på Folketingets flertal, må der være mulighed for at sende et signal til domstolene om, at dette her finder vi os ikke i mere. Sker det ikke, sender Folketinget og regeringen i stedet et signal til de fremmede her i landet om, at de bare kan foretage forbryderiske handlinger og et signal om, at de uantastet kan få lov at voldtage og krænke danske piger, uden at det får alvorlige følger for dem.

Undre kan det i øvrigt, at det lykkedes forsvarsadvokaterne at overtale domstolen til, at sagen blev gennemført for lukkede døre. Man kunne naturligvis have accepteret, at pigen fik lov at vidne, mens dørene var lukket, men at der skulle tages hensyn til voldtægtsmændene, gives der ingen som helst gode argumenter for.

Ligeledes finder jeg det forargeligt, at Århus Kommune nu åbenbart bliver tvunget til at spendere 70.000 kroner pr. måned på at tage sig af hver af de løsladte voldtægtsmænd. De penge havde været givet bedre ud, hvis fængselsvæsenet havde fået dem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen