Tankeløse forældre

JP 15/5 Henviser på forsiden til tillæget Viden Om under overskriften: "Magnus på nettet" og fortæller, at Magnus i 0. klasse på N. Kochs Skole i Århus har sin egen hjemmeside på internettet.

Det har alle hans kammerater på skolen også - selv de mindste elever i 0. klasse har egen hjemmeside med link til billeder af eleven, mor og far og værelset derhjemme.

På side 2 er der en notits: »Børn skal lære at beskytte sig selv mod voksne, der antaster dem på internettet. Politiet forbereder en stor kampagne ... for de fleste lærere og forældre har ikke begreb om, hvor massivt børnene bliver antastet.«

Politiet kunne passende starte på N. Kochs Skole, hvor selv mindreårige børn og deres tankeløse forældre bliver (gruppe-) presset til at udstille sig, og hvor sågar undervisningsministeriets regionale IT-konsulet er ansat som medvidende lærer.

Der er forskel på, hvad børn skriver til og for hinanden i en klasse og så at blive tvunget til at udstille sig "world wide".

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen