LEDER: Ryggen mod muren

Placeret med ryggen mod muren er statsminister Poul Nyrup Rasmussen pisket til at gå offensivt til værks. Derfor lover han nu guld og grønne skove på velfærdsområdet, som altid for Socialdemokratiet har været en mærkesag.

Det store parti, som står til at blive alvorligt slanket ved et hurtigt valg, må finde sig i, at andre partier med Venstre og Dansk Folkeparti i spidsen ikke blot øver kritik af regeringens svigtende indsats for velfærden, men også fremlægger gennemarbejdede socialpolitiske programmer og enkeltforslag.

Det givne udgangspunkt er, at danskerne har ondt i velfærden. Eksempel på eksempel har dokumenteret, at ældre, syge og de svageste grupper i samfundet lider nød og bliver forsømt, og at der ikke mindst på denne baggrund ofres for store ressourcer på mennesker, der burde klare sig selv.

Regeringen er på sin side mest optaget af at prale af sine økonomiske resultater og et fald i ledigheden. Dens to partier tvinges desuden til at bruge masser af tid og kræfter på en opslidende indvandrerdebat, som burde være taget for år tilbage.

Ministrene skal også bruge mange tanker på en eurodebat, som trods mange tilløb ikke vil fænge blandt egne vælgere. Det må være meningen, at det nye initiativ skal være en hjælpende hånd.

Med velfærdsvisionen for børn, ældre, sundhed og uddannelse vil statsministeren forbedre det politiske klima indtil EU-folkeafstemningen, som han forskræmt bliver ved med at udskyde.

Ved afstemningen kunne det skræmmende alternativ til den aktuelle offensiv blive en strøm af nejstemmer. Helt usagligt kan en proteststemning mod indvandrerpolitik og mislykket socialpolitik komme til at bestemme udfaldet og vor placering i Europa.

For Poul Nyrup Rasmussen gjorde det kun ondt værre, da han i sin nytårstale i fjernsynet ville bilde vælgerne ind, at Danmark er verdens bedste velfærdssamfund.

Regeringen har bestemt intet at prale af, så statsministeren ydede i talen, som blev hørt af et flertal af vælgerne, endnu et bidrag til den tillidskløft, som kan aflæses i alle meningsmålinger.

Poul Nyrup Rasmussen har som regeringschef haft syv år til at gennemføre sine tanker og ideer. Sammen med finansminister Mogens Lykketoft og økonomiminister Marianne Jelved har han fundet tid til at male en rosenrød fremtid for danskerne i regeringens flotte Danmark År 2005-publikationer.

Alligevel fremstår i dag billedet af en regering, der er nedslidt. Grundlaget, den blev dannet på, er opbrugt. Ministrene nøjes med at sidde. Der er ingen aktuel reformlovgivning på programmet.

Derfor kunne intet i dansk politik være mere forudsigeligt, end at statsminister Poul Nyrup Rasmussen højtideligt ville give vælgerne det løfte, at - som han udtrykte det i dagbladet Aktuelt - vi fremlægger en vision for velfærdssamfundets udvikling i de næste 5-10 år.

Regeringschefen måtte foretage dette modtræk for at vise sine vælgere og Det Radikale Venstre, at han ikke på forhånd har opgivet at vinde næste valg.

Valgkampen er i gang. Den bliver lang, alt for lang.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.