Omsorgssvigt på plejehjem

Det har været dejligt at læse om embedslæge Kate Runge, der aktivt går ind for at gøre noget ved de problemer, hun har fået kendskab til på plejehjemmet.

Jeg er bange for, at lignende situationer ikke er sjældne. Nu to år efter min mors død, kan jeg berette om oplevelser, der stadig giver natlige mareridt.

Min mor kom som 93-årig på plejehjem i landets næstbilligste kommune, Holmsland Kommune ved Ringkøbing. Før min mor kom på plejehjem, fik jeg kendskab til plejehjemmets leder ved to tilsynsbesøg, og det var langt fra nogen positiv oplevelse.

Det første besøg handlede om, at min mor gerne ville have et høreapparat. Hun blev skrevet op, og så skete der ikke mere. Det andet besøg var for at fratage min mor et kig ind omkring kl. 21 for at se, om hun kunne klare at få sit tøj af og komme i seng plus et kig omkring kl. 03. Min mor led af svimmelhed. Hun havde været indlagt to gange på grund af TJC (forbigående manglende ilttilførsel til hjernen) og gik med gangstativ.

Min mor var meget bange for at falde, bange for at glemme at få sit kaldeapparat med fra det ene rum til det andet, når hun gjorde sig i stand til natten. Det var en tryghed for min mor at vide, at der kom en person på disse to tidspunkter. Men nej, når min mor havde et kaldeapparat, skulle dette benyttes, hvortil min mor svarede, at hun var ked af at være til ulejlighed, hvorefter lederen sagde, at hun jo var til ulejlighed nu.

Pludselig rejste lederen sig og gik gennem stuen hen til min mors dækketøjsskab og begyndte at rode i en skuffe, det var kommunikationsbogen, hun ledte efter, selvom både min mor og jeg var til stede, indhentede hun ikke tilladelse til at gå i min mors gemmer. Jeg var lamslået.

Da min mor kom på aflastningsstue på plejehjemmet, var jeg naturligvis spændt på forløbet.

Stuen var på ca. 8-10 m{+2}, der var ét tagvindue, så man kunne kigge op på skyerne. Rummet blev brugt som soveværelse, spisestue, opholdsstue og toilet. Personalet anvendte sjældent det toilet, min mor skulle benytte sammen med en fastboende dame.

Der var én lænestol, der havde store skjolder og lugtede langt væk af urin, ved et tilfælde opdagede jeg, at madrassen var fuld af indtørret afføring fra tidligere beboere. Da jeg spurgte lederen, om hun havde kendskab hertil, svarede hun, at hun var da blevet skidt tilpas, da hun havde set det, men ellers havde hun intet gjort. Nu kom der dog en anden madras på min opfordring.

Mangelfuld hygiejne

På aflastningsstuen var der ingen håndvask, når personalet havde hjulpet min mor med toiletbesøg skulle de åbne og lukke flere døre, før de fik klaret deres håndhygiejne. Min mor fik en salmonellainfektion med mavesmerter og diarré, ofte kneb det at nå at komme på toilet, og så vadede personalet rundt i afføring, der var kommet på gulvet.

Som det fremgår, var hygiejnen uhyre mangelfuld, rengøring af stuen skulle ske et par gange om ugen på grund af de mange funktioner - men der kunne gå op til ni dage, hvor der ikke blev gjort rent. For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg overtog rengøringen.

På et tidspunkt fik min mor voldsom hoste, der kunne tyde på preumoni (lungebetændelse). Lægen skulle komme mellem kl. 9 og 10. Da jeg kom kl. 9, kunne jeg høre, at min mor sad grædende på toilettet.

Her sad hun alene uden klokkesnor, vaskekluden i hånden, slim løbende fra næse og mund, hun havde ingen bukser på, undertrøjen var blevet drivvåd, da hun forsøgte at vaske sig, hvad hun ikke magtede. Mange gange har jeg fundet min mor med tør ble, men med våde under- og strømpebukser, så urinen kunne trænge igennem kjolen. Man har ikke givet sig tid til at skifte det våde tøj.

Min mor kunne pludselig blive meget dårlig på grund af gentagne cystitistilfælde (blærebetændelse) med høj feber - blev ukontaktbar. Sådan et tilfælde fik min mor, nattevagten målte temperatur omkring kl. 5.30 - temperaturen var på 38.7. Da jeg kom kl. 9.30 var to hjemmehjælpere ved at ordne min mor, de sagde, hun var så dårlig, de vidste ikke, hvad de skulle gøre, temperaturen var 39. Jeg bad den ene finde sygeplejersken og jeg overtog den ene hjælpers arbejde. Da sygeplejersken kom, bad jeg hende ringe til lægen og spurgte, hvorfor de ikke havde kontaktet mig. Det mente sygeplejersken ikke, der var grund til, selvom jeg havde sagt, at de skulle kontakte mig, uanset tidspunkt, hvis min mor blev sløj.

Hjælpeløs

Når min mor havde det dårligt, kunne hun ikke selv spise eller drikke, ofte fandt vi, hendes familie, min mor siddende med kaffe spildt ned ad sig og maden uberørt, hun var grædende over sin hjælpeløshed.

En weekend glemte man at hente min mor ned til middagen. Da det skete lørdag, tænkte jeg, at det var tilgiveligt, men da det gentog sig søndag, føltes ligegyldigheden slående. De øvrige beboere havde spist forretten, til min mor var der to tsk. hakket flæskesteg, kolde kartofler og stiv, kold sovs. Søndagsmiddag! Øvre toilette og tandbørstning om morgenen foregik på toiletstol, morgenmedicinen blev givet sammen med lidt yoghurt siddende på bækkenstol. Jeg mener, toiletbesøg er noget separat og bør ikke foregå sammen med andre plejeformer.

En søndag eftermiddag, da jeg kom på besøg kl. 15.30, havde min mor haft diarré, hendes hænder var ikke blevet vasket, afføringen havde naturligvis generet hende, og der var stadig afføring på hendes hænder, da hun sad og spiste småkager.

Tilfældig medicinering

Medicinen var ofte i ukyndige hænder, tabletter, der ikke måtte knuses, blev knust, der blev givet smertestillende medicin tre gange i døgnet, ofte fandt jeg medicinen, der skulle gives til eftermiddagskaffe, i min mors lomme eller i doseringsæsken, eller hjælperen ringede ind og sagde, hun havde desværre fået tabletterne med hjem i sin lomme - en meget uhygiejnisk måde at håndtere medicinen på.

Fire dage før min mor døde, kom hun hjem fra sygehuset med en ernæringssonde, hvori der skulle gives mad tre gange om dagen. På plejehjemmet er der ingen fast sygeplejerske efter kl. 15.30, men én der har ansvar for to plejehjem (med 25 km afstand) plus mennesker i egen bolig. Så den mad, der skulle gives kl. 18, blev min opgave, hvad jeg gerne gjorde, men havde jeg ikke været sygeplejerske, hvad så? Der blev sagt, det var min mors hjem. Mange af hjælperne kom ind, lukkede op for radioen, popmusik for fuld udblæsning, ingen spurgte, om hun ville høre det. Mange bankede ikke på døren, før de gik ind.

Aftenvagterne behandlede min mor værdigt, men det var jo en kort tid af døgnet.

Hverdagen var heller ikke spændende, det lignede et samlebåndssystem. Der kunne sidde otte personer spredt ved fire borde i dagligstuen, én beboer havde halvsidig lammelse og sad og strøg tændstikker, så man var bange for, at der opstod ildebrand. Ingen havde klokkesnor inden for rækkevidde. Beboerne kunne sidde alene i næsten en time uden opsyn. Jo, mig.

De demente var på evig vandring eller kravlede rundt på gulvet, tilbage i barndommen, ingen havde tid til den ro, der er nødvendig for en værdig tilværelse for disse mennesker.

En stor glæde var, at jeg gik på efterløn september 1995 og kunne tage min mor hjem i hendes eget hjem ca. tre timer i tilslutning til aftensmad, så hendes tilværelse fik lidt indhold.

Langs ad vejen har jeg klaget over disse hændelser, jeg har beskrevet. Der var lederskifte på plejehjemmet 1/5 1996. Men jeg har ikke mødt forståelse, tværtimod fik jeg at vide, at var jeg ikke tilfreds med plejen, kunne min mor flytte til et andet plejehjem i en anden kommune. Hvis ikke jeg var fremkommet med indsigelse mod de hændelser, jeg har oplevet, ville jeg føle, at jeg svigtede både min mor, mig selv og min samvittighed og mit fag som sygeplejerske.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.