Ældrepleje som sensation

SÅ SKETE det igen. Omtalen af en rapport om arbejdsforholdene på et enkelt plejehjem udviklede sig på et døgn til en række påstande om forholdene indenfor sektoren i sin helhed. Tilbage stod et billede af ansatte, som bruger en stor del af arbejdstiden på at drikke kaffe og ryge cigaretter i lokaler fjernt fra de ældre.

Vi afviser ikke kritik eller åben debat om den indsats, de ansatte på plejehjemmene eller i den offentlige sektor i det hele taget yder hver dag.

Tværtimod er den nødvendig for at forbedre forholdene for både de ældre og de ansatte. Men vi ønsker en debat, som finder sted på rimelige præmisser, og som forholder sig til virkeligheden i stedet for allerede eksisterende myter.

Den 25-årige RUC-studerendes rapport om arbejdsforholdene på Plejehjemmet Kærbo er ikke blevet til på ærlige og åbne præmisser. De ansatte har blandt sig haft en kollega, som uden deres viden har undersøgt dem og deres arbejdsindsats. Det er en helt uacceptabel metode, hvilket en lektor fra netop RUC også har taget afstand fra.

Ved at inddrage de ansatte kunne forfatteren derimod have sikret sig, at flere aspekter af en arbejdsdag på plejehjemmet blev belyst i rapporten og dermed også gøre den mindre subjektiv. En åben proces havde inddraget de ansatte og fremmet den dialog og det samarbejde mellem personale og ledelse, som forfatteren selv efterlyser i sin rapport.

Ufaglært afløser

Det skal også med, at rapporten er skrevet af en ufaglært afløser på et plejehjem uden den viden og uden de ansvarsforpligtelser, det fastansatte personale har. Den manglende viden, erfaring og evne til at vurdere kravene og forventninger til personalet kan være en af forklaringerne på de mange forenklinger, rapporten er præget af.

Vi blander os ikke i forfatterens metoder. Men vi mener ikke, at man kan måle omsorg og relationer mellem mennesker på samme måde som effektiviteten i en produktionsvirksomhed. Det er ganske vist meget populært for tiden. Men desværre sker det også, at man i jagten på effektivitet erstatter omsorg og samvær med management.

Forfatteren og visse af deltagerne i den offentlige debat om rapporten og plejehjemmene i det hele taget har ikke fattet, at en stille snak med eller en stille stund med en beboer kan være effektivt arbejde, og helt basalt kan pausen med kaffen og cigaretten være den oase og det tidspunkt, personalet lader op på. Som løstansat uden de samme forpligtelser som plejehjemmets faste personale kender forfatteren til rapporten ikke alle sider af arbejdet.

Det skal hans rapport vurderes på baggrund af, og dermed forsvinder den status af sandfærdig beretning, dele af pressen har givet den.

Personalet på Kærbo erkender selv, at visse ting kan gøres bedre.

Naturligvis. Det samme er tilfældet indenfor hele sektoren, og derfor hilser vi, at personale og ledelse i den offentlige ældreomsorg tager deres vaner og rutiner op til vurdering.

Der er behov for nye forsøg. For eksempel blev et andet plejehjem, Lotte Hjemmet, netop fremdraget i dele af pressen som et alternativ til de traditionelle, fordi man der ikke har en personalestue, men holder pause sammen med de ældre.

Politisk holdning

Men det handler faktisk ikke om personalestuer. Det handler om holdninger og om muligheder. Der bliver diskuteret, der bliver gjort op med faste rutiner, der sker forsøg. Men ofte sker det, at personalets viden, værdier og erfaringer drukner i udliciteringer og kortsigtede kommunale ønsker om at trylle røde bundlinjer om til sorte.

Kvalitetsvurderinger af plejehjem, som nu er bragt frem, er heller ikke fremmed for os. Vi har allerede sagt god for det i Hovedstadens Sygehus Fællesskab.

Men udgangspunktet skal være en politisk holdning til ældrepolitikken, som med rimelig økonomi giver plads til menneskelig omsorg. Som løfter uddannelsen, så den bliver attraktiv for unge. Som giver det nye personale de redskaber, som er nødvendige for at leve op til nye krav til ældreomsorg og personaleorganisation.

Alt det har vi og de ældre brug for. Og ikke demagogiske kampagner om kaffepauser i tilrøgede personalestuer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.