Ærø viser vej

SAMMENHOLDET på Ærø folder sig smukkere ud end i en hvilken som helst dansk by.

Det er imponerende, at op mod 2.000 borgere fra den lille ø i Det Sydfynske Øhav i dag vil drage i samlet flok i 35 busser til Christiansborg Slotsplads for at demonstrere over for erhvervsminister Pia Gjellerup mod Søfartsstyrelsens indstilling om at lukke Marstal Navigationsskole.

De slås for en god og retfærdig sag - for Ærøs livsnerve gennem op mod 200 år, skolen for vordende skibsførere.

Ærøboernes aktion markerer samtidig, hvordan landets tyndt befolkede egne er pisket til at kræve rimelige overlevelsesbetingelser. De er truet på eksistensen.

Må navigationsskolen lukke, kommer offentlige kasser til at holde for med tilskud til forsøg på at etablere nye virksomheder og med socialt begrundet støtte.

Der er som bekendt dejligt ude på landet. Ikke mindst når man bor der. Her findes stærke sociale netværk, små skolers kvaliteter og gedigne boliger, som ofte kan købes på særdeles rimelige vilkår, fordi efterspørgslen er så beskeden.

Små og velfungerende samfund har i generationer været rygraden i selvstændighedskulturen, hvis styrke er en vigtig forudsætning for hele samfundets velstand. De må ikke blive til museer befolket af pensionister og omgivet af naturreservater.

Den klare tendens er desværre, at de små områder bliver overhørt, når skrivebordstænkere skal føre deres teorier ud i livet. Forgæves har mange kommunalpolitikere ønsket sig større frihed til at træffe egne afgørelser uden statens og amternes indblanding.

Forfatteren Carsten Jensens smukke hyldest søndag i Jyllands-Posten til sin fødeby Marstal sætter byens søfartsuddannelse i centrum. Den lokker unge mennesker til byen og til hele øen, og blandt dem rekrutteres nye indbyggere, som føler sig tiltrukket af miljøet.

Mens provinsen uden for de større byer mange steder affolkes eller forvandles til en blanding af sommerland og reservat for sociale tabere, har Marstal til dato formået at stå imod.

Nu påstår de kloge, at unge ikke længere har lyst til at flytte til en lille by for at uddanne sig. For at skubbe udviklingen i denne ønskede retning har de bestemt, at der kræves studentereksamen, hvis man vil føre skib.

Om ikke til andet kan denne ekstra kvalifikation bruges, når der næste gang skal føres lønforhandlinger. En uddannelse på et højere niveau kræver nu engang sit. Det vil ethvert fagforbund vide at fortælle sin modpart.

Embedsmænd har i et udvalgsarbejde under Søfartsstyrelsen fundet frem til, at skibsføreruddannelsen skal samles i Svendborg og på Fanø.

Trods denne trussel på livet kan den traditionsrige søfartsby og det lille lokalsamfund se frem til at bevare navigationsskolen. Der tegner sig et politisk flertal for at redde skolen på Ærø. Hvis erhvervsministeren mod forventning ikke bøjer sig i denne sag, kan hun og regeringen se frem til, at et eller flere partier fremsætter forslag til beslutning i Folketinget om at redde skolen.

Regeringen må sadle om. Den kan ikke længere nøjes med at udtrykke sin velvilje over for udviklingen i landets tyndt befolkede egne i ord.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.