Syv års regel nødvendig

Jyllands-Posten kunne 2. januar berette om, at indvandrere er begyndt at skifte til dansk statsborgerskab. Derved undgår de et krav om at skulle forsørge den ægtefælle, de henter til Danmark. Oplysningen bygger på tal fra Ishøj Kommune. Historien viser, at der er behov for en mere grundlæggende ændring af betingelserne for at kunne få overførselsindkomster fra det offentlige.

Det bør være en betingelse for at få bl.a. bistandshjælp, at modtageren har boet i Danmark i mindst syv år. Og denne regel bør være generel. Den skal altså gælde alle, hvad enten de er danske statsborgere eller ej. På den måde kan vi forhindre, at man kommer uden om forsørgelseskravet ved at søge om dansk statsborgerskab.

Da reglen netop er ens for alle, strider den heller ikke mod hverken EU-regler eller internationale konventioner.

Rutinemæssige skrig

Efter at vi fra Venstres side har rejst dette krav, har der straks lydt det rutinemæssige ramaskrig fra bl.a. Det Radikale Venstre og visse socialdemokrater, som hævder, at vi derved forskelsbehandler danskere og udlændinge. Nej, det gør vi netop ikke.

Kravet om syv års bopæl i Danmark bør gælde for alle, uanset om de er danske statsborgere eller ikke. Og så beder jeg alle være opmærksomme på den regel, som vi allerede har vedrørende folkepension: Det er en betingelse for at opnå fuld dansk folkepension, at modtageren har været bosiddende i Danmark i mindst 40 år.

Det er en forstandig og nødvendig regel, som jeg ikke har hørt kritik af. Hvordan kan det være så forfærdeligt at kræve syv års bopæl i Danmark som betingelse for at opnå bl.a. bistandshjælp, når vi allerede i dag kræver 40 års bopæl for at opnå folkepension?

Det skal ikke være muligt at komme rejsende fra andre lande og få fuld og fri adgang til det danske velfærdssamfunds ydelser, uden at man først har boet i og dermed bidraget til det danske samfund i en periode.

Den danske befolkning har ikke noget imod udlændinge. Men befolkningen reagerer negativt mod en udlændingepolitik, hvor det synes at være adgangen til attraktive velfærdsydelser, som stimulerer en tiltagende indvandring. Jeg er sikker på, at de fleste danskere vil se positivt på udlændinge, som klarer sig selv og yder noget til det danske samfund.

Det er vigtigt at sondre mellem flygtninge og indvandrere.

Naturligvis skal vi hjælpe mennesker på flugt, så længe de er truet af krig eller undertrykkelse i deres eget land. Vi skal om fornødent give dem et fristed her i landet, men meningen må være, at de vender tilbage til deres hjemland, så snart situationen tillader det.

Jeg er overbevist om, at de fleste danskere gerne vil hjælpe mennesker i nød, men de vil ikke acceptere, at flygtninge pr. automatik bliver indvandrere. Aller bedst er det at hjælpe flygtningene nær deres hjemland. På den måde kan vi også hjælpe mange flere.

Så længe flygtninge er her i landet, skal de selvfølgelig også have den nødvendige økonomiske bistand.

Frivillig indvandring

Men indvandrere er her helt frivilligt. Det er meget rimeligt at forlange, at de kan forsørge sig selv. Virkningen vil være, at indvandrere i de første år er tvunget til at forsørge sig selv uden støtte fra det offentlige. En sådan reform vil medføre, at det ikke er de høje danske velfærdsydelser, som tiltrækker udlændinge. Adskillige repræsentanter for indvandrerne selv har anført, at et sådant system vil fremme en positiv integration.

Fordelen er, at dygtige udlændinge, som kan og vil forsørge sig selv, også kan få lov at udfolde sig i Danmark og dermed tilføre det danske samfund en nødvendig og værdifuld fornyelse.

Danmark har hårdt brug for iværksætterånd og masser af nye initiativer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.