Debat: Indberetningspligt på vej

Debatindlæg i Jyllands-Posten 18 september 1997

MORGENAVISEN Jyllands-Posten bragte 9/9 en artikel, hvor professor Halfdan Krag Jespersen fortsætter sit korstog for offentliggørelse af dommernes biindtægter. Udtalelserne var så personlige og ubeherskede, at jeg normalt ikke ville reagere på dem. Når Jyllands- Posten imidlertid samme dag bringer en leder om emnet, er der grund til at beskrive Dommerforeningens standpunkt: Der kommer regler, som giver effektiv kontrol med dommeres bierhverv, også med indtægterne.

Når det er tilfældet, mener foreningen ikke, at der er grund til, at dommerne også _ som den eneste gruppe i samfundet _ skal oplyse deres indtægter offentligt.

Hovedbetænkeligheder

Til syvende og sidst er det naturligvis et politisk valg, om man vil pålægge dommerne pligt til offentliggørelse. Lad os se nærmere på det. Debatten har næsten udelukkende drejet sig om privat voldgift, og det er kun det, jeg skriver om. Der er anført to hovedbetænkeligheder ved dommeres deltagelse i voldgifter: Dommeren kan være eller vil blive inhabil, det vil sige forudindtaget. Dommeren skulle komme i lommen på den, der ofte peger på ham og skaffer ham indtægter. Og dommeren kan få så mange voldgifter, at det går ud over hovedjobbet: Dommergerningen.

Hvad man skal stille op mod disse betænkeligheder, svæver ikke frit i luften. Svaret må starte med at konstatere, at der ikke er påvist misbrug på noget tidspunkt. At det forholder sig sådan, er beskrevet i Domstolsudvalgets betænkning. Vi har altså ikke at gøre med en situation, hvor der er aktuelt brug for indgreb. Så ville situationen være anderledes. Der er "kun" tale om at opstille regler, som forhindrer, at misbrug skal kunne opstå engang i fremtiden.

Regeringens lovforslag, som Dommerforeningen i alt væsentligt støtter, bestemmer, at alle dommere en gang om året skal indberette, hvilke indtægtsgivende bierhverv, de har haft. Indberetningen skal ske til den retspræsident, som i denne forbindelse er dommerens "overordnede". Kun Højesterets præsident skal ikke indberette, for han har ingen overordnet at indberette til. Men det kan alle leve med.

Personkendskab

Indberetningen skal omfatte 1) hver enkelt hvervs art (f. eks. en voldgift), 2) hvem, der har givet +en hvervet (ved voldgifter bl. a. navnene på advokaterne) og 3) indtægten ved hvert enkelt hverv.

Den danske dommerverden er ikke særlig stor. Vi er kun godt 300 dommere, og retspræsidenterne har allerede i dag et grundigt personkendskab. Men i hvert tilfælde med de nye regler får retspræsidenterne al den information, der er nødvendig for at vide, om en dommer bare nærmer sig grænsen, hvor han har for meget arbejde ved siden af, eller hvor det eventuelt kan betyde noget for hans fuldstændige upartiskhed.

Retspræsidenterne kan intensivere kontrollen og pålægge dommeren at indberette 1) konkret om sit tidsforbrug ved bierhverv og 2) om sine indtægter i en nærmere angivet periode, eventuelt løbende. Og hvis præsidenterne mener, der er grund til det, kan de beslutte, at dommeren skal have tilladelse til hver enkelt voldgift.

De årlige indberetninger til retspræsidenterne bliver offentligt tilgængelige med hensyn til hvervenes art og hvervgiverne. Så får offentligheden det væsentligste grundlag til at bedømme eventuelle habilitetsproblemer. Hvis bierhvervene bliver for mange, vil det også fremgå. Kun indtægterne er holdt ude.

Som sagt er der i dag ikke grund til at tro, at der har fundet misbrug sted. Så må denne effektive kontrol fra retspræsidenternes side også være god nok. Pressen vil naturligt nok gerne have fuld offentlighed om alt her i livet, også om folks private forhold, men traditionen i Danmark er, at der går en grænse her. Dommerne er i den forbindelse også en slags mennesker.

Særstilling

Dommeres særstilling i samfundet har og skal have nogle konsekvenser. Men der er ingen logisk sammenhæng mellem dommeres særstilling og en pligt til at offentliggøre deres indtægter. Det er et politisk valg, hvor man som dommer må have lov at forlange, at det bliver truffet på sagligt grundlag og ikke kun ud fra, hvad pressen gerne ser. Man skal ikke pålægge dommere - og andre - større pligt til offentlighed om private forhold, end det er nødvendigt.

Professor Krag Jespersen og Jyllands-Posten mener, at fuld offentlighed er nødvendig. Det er deres vurdering, og jeg forstår naturligvis grundene til det. Det anførte er Dommerforeningens grunde til at være uenig

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.