Bevar navnet kristendomskundskab Bank fra erstatning 100) eipur seskik sultat i 2002 Berendsen

HVIS folkeskolens fag fik navnet religion, blev det måske nemmere at få muslimerne til at deltage i undervisningen. Og navnet blev mere dækkende for et fag, der både underviser om kristendommen og om andre religioner. Sådan argumenteres der for at få navnet ændret. Men:

Kristendommen og andre religioner har hver sin vægt i forhold til det danske samfund og den danske kultur af den enkle grund, at kristendommen har en 1000-årig historie i landet. Derfor må undervisningen om kristendommen have en helt anden placering end undervisningen om andre religioner. Den forskel sløres gennem en fælles fagbetegnelse.

Anden identitet

Langt alvorligere er imidlertid det faktum, at fagbetegnelsen religion af mange i det faglige miljø bruges til at betegne et fag med en helt anden identitet end kristendomskundskab. I folkeskoleloven tegnes der et billede af et fag, hvor man skal lære kristendommen at kende for at blive fortrolig med dansk kultur, og hvor man lærer andre religioner at kende for at forstå mennesker og kulturer præget af andre religioner. Altså et kulturelt kompetence- og dannelsesfag.

Men i ministeriets beskrivelse af faget blandes denne fagforståelse med en anden forståelse af faget: Et almenreligiøst og eksistentielt samtalefag. Her skal man drøfte livets store spørgsmål i lyset af stof fra de forskellige religioner. Det foregår vel at mærke helt fra 1. klasse, hvor ministeriets læseplan foreslår, at man arbejder med emner som: Hvor kommer verden fra? Hved sker der, når man dør? Hvem er Gud? Alt sammen ud fra eksempler, som hentes i religionernes verden.

Denne fagforståelse rendyrkes i centrale faglige kredse - og omtales som religion.

Når alle bedyrer, at fagets indhold ikke skal ændres i forhold til nu, lyder det som en grundlæggende enighed. Det er kun navnet, man er uenige om. Men nogle tænker på skolelovens kulturelle fag, mens andre tænker på det almenreligiøse fag, som kan udvikles ud fra elementer i ministeriets beskrivelse af faget.

Omdøbes faget til religion, vil det derfor opfattes og bruges som en anerkendelse af dette helt anderledes fag. Det vil betyde en stærk svækkelse af kristendomskundskab som et kulturelt kompetence- og dannelsesfag. Den egentlige undervisning om kristendommen og den egentlige undervisning om andre religioner vil svigtes. Og faget religion vil indirekte forkynde en relativistisk livsforståelse: »Se, hvor interessante religionerne er - tag hvad du kan bruge fra hver religion og dan din egen livsholdning.« Fra 1. klasse! En navneforandring vil dermed heller ikke på nogen måde gøre fritagelsesmuligheden mindre nødvendig.

Rigtigt signal

Derfor må navnet kristendomskundskab bevares. Egentlig signalerer det navn jo også det helt rigtige, nemlig at det handler om kundskab om kristendommen. Det vanskelige forklaringsarbejde over for betænkelige hjem må skolerne tage på sig. Og så må man overveje, om andre religioner igen skal skilles ud fra kristendomsfaget i et særligt emne. Så kommer man uden om problemet med en fælles fagbetegnelse. Og man får sat en bom for udviklingen af faget hen imod et almenreligiøst samtalefag.

Emnet kan tildeles en timepulje, som den enkelte skole kan fordele ud over skoleforløbet, som det nu passer ind i de lokale forhold. Så slipper man også for at skabe fælles regler for placeringen af undervisningen om andre religioner. I nogle kommuner bør denne undervisning påbegyndes tidligt. Andre steder kan den vente til senere i skoleforløbet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen