Alkoholfri altervin

TRE PRÆSTER ved Kristkirken i Kolding er kommet til den mærkelige holdning, at Jesu indstiftelse skulle være til hinder for anvendelse af alkoholfri vin til den hellige nadver. Da Jesus blev spurgt, hvilket bud der er det vigtigste, svarede han: »Størst blandt dem er kærligheden.«

Har de tre præster da ikke prøvet at sætte sig i en alkoholikers sted? Tænker de tre: Alkoholikere kan vi ikke tage specielle hensyn til, de må se at finde ud af det selv. Argumentationen er uendeligt svag: Alkoholikerne kan evt., som nogle af børnene, nøjes med en halv nadver og kun modtage brødet. Hvis de tre "skriftkloge" benyttede alkoholfri vin, ville også børnene kunne få en hel nadver.

Nadveren er symbolsk, den symboliserer den kærlighed, Jesus gav os med sit liv, og den symbolik bliver ikke svækket ved anvendelsen af alkoholfri vin. Tværtimod.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen