Tynd kop te i JP

SØDE VENNER da! Det er den tyndeste JP-forside i mands minde 27/3. Tre s'er på et skilt i Camp Viking i Afghanistan. Kan det virkelig medføre så megen omtale i en i øvrigt usædvanlig dårlig JP-artikel.

Hagekorset er for det første ikke noget nordisk symbol. Det ældgamle svastika, som genfindes i mange forskellige kulturer verden over, er især kendt fra Indien og fra indianske kulturer i Amerika. Det har altså ikke nogen speciel tilknytning til Skandinavien, modsat de specielt udformede s'er, der som sagt er runer. Det karakteristiske s med navnet sowilu er det urnordiske navn for sol eller solkraft. Men man kan vel ikke fortænke de udsendte i at kaste lidt sollys over lejren, som JP mener har en tragisk klang.

Og hvad er mere naturligt i en lejr med navnet Camp Viking end at udsmykke de triste omgivelser med billeder og tegn fra vikingetiden?

Groft sagt kan man vel sige, at det ikke er deres skyld, at nazisterne misbrugte Thors tordenkiler. Må de så heller ikke bruge ordet viking, fordi den tyske panserdivision under Anden Verdenskrig hed SS-Division Wiking?

Hvis der ikke er mere interessante ting at berette om, burde Erik Thomle rejse hjem igen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen